Hvordan kan det være, at det så ofte er dem som har aller mindst, som er forberedte på at give mest?
Måske fordi de virkelig ved, hvor meget en hjælpende hånd kan være værd, når livet er hårdt og svært.
Og det er måske sådan, at det ikke er hvad vi har på bankkontoen, som spiller en rolle – det er hvad vi har i hjertet.
Sidste uge var Angel Janes på vej hjem i sin bil i Salt Lake City. Ved vejkanten så han pludseligt en hjemløs mand. Rundt om halsen havde han et skilt, hvor han bad de forbipasserende om en skilling eller et arbejde. Angel standsede bilen for at tilbyde manden, den eneste hun havde: en cigaret. Da hun kom nærmere så hun, at manden holdt noget i favnen, viklet ind i et tæppe.
Det viste sig at være en lille hundehvalp, som manden forsøgte at beskytte mod kulden ved hjælp af et tæppe og sin egen kropsvarme.
Manden præsenterede sig som Ron. Han fortalte, at han opdagede den lille chihuahua, da en kvinde smed den ud af sin bil bare to timer tidligere. Han spurgte Angel, om hun kunne hjælpe med at give hunden et rigtigt hjem.
“Bare på det lille stund vi var sammen, blev jeg inspireret af det her omsorgsfulde mennesker”, siger Janes til Dodo.
Hun kunne ikke selv tage hånd om hunden, men postede et indlæg på Facebook – hvor hun bad om hjælp til at give hunden et hjem. Det blev opdaget af en kvinde ved navn Kathleen Dallmann, som heldigvis postede efterlysningen i en gruppe for dyreelskere.
Så gik det hurtigt – bare minutter efter beskeden kom en besked fra en kvinde, som var på vej for at hente hunden.
“Hun tilbød Ron 400 kroner for at vise sin taknemmelighed”, siger Kathleen Dahlmann.
“Men han han ville have det, han ville bare gøre det rigtige. Men hun insisterede på, at han skulle tage dem”.
Her stod det klart, hvor opsat Ron havde været i forsøget på at hjælpe.
“Han græd, fordi han var glad for at have givet hunden et hjem. Han vidste, hvordan det var at være hjemløs og ville ikke have, at hunden skulle være hjemløs”.
Kvinden tilbød at passe på hunden, indtil hun kunne finde et permanent hjem. Heller ikke denne gang var hjælpen langt væk – kort efter henvendte Chasity Guyer sig for at adoptere hunden sammen med sin lille datter. De døbte hunden for Lucky Louie, på grund af det held han havde haft i dette tilfælde.
Historien stoppede dog ikke der.
Efter oplevelsen kunne Kathleen Dallmann ikke stoppe med at tænke på Ron. Hun bestemte sig for at hjælpe helten til at få den hyldest, som han fortjente – og ikke bare med varme ord. Hun startede en indsamling på nettet og kort efter begyndte pengene at rulle ind. Indsamlingen er stadig aktiv, men Kathleen kunne straks tage 2200 kroner ud, som hun kunne overrække til Ron.
“Han brød sammen i tårer. Han kunne ikke forstå, at samfundet ville gøre sådan noget for ham. Han ville straks give en del af beløbet til at passe hunden. Men jeg sagde, at det kun var til ham”.
Ifølge hende brugte Ron pengene til et værelse for natten og en mobiltelefon. De har begge planer om at holde kontakten, og Kathleen fortæller, at hun håber, at Ron kan komme på benene igen ved hjælp af et job.
Hidtil har indsamlingen til Ron samlet over 18 000 kroner ind – forhåbenligt kan det give ham et værdifuldt startskud på rejsen væk fra gaden.
Alle fortjener en ny chance – især mennesker som Ron, der uselvisk hjælper andre selvom livet går imod ham. Lad os hylde denne sande dyreven og dele hans historie. Måske kan det inspirere andre til at følge hans eksempel.
