Hunden Lily får at vide at hun er fri for kræft – reaktionen rammer mig lige i hjertet

Alle forældres værste mareridt er, at der sker noget forfærdeligt for deres børn. Og jeg tror, at alle dyreelskere vil være enige i, at det er præcis lige så slemt, når ens elskede hund eller kat pludselig bliver ramt af alvorlig sygdom.

Men for denne familie på Hawaii blev mareridtet desværre virkelighed, da hunden Lily en aften blev så alvorligt syg, at hun knapt kunne stå. Efter et besøg hos dyrlægen fik de den knusende besked, at Lily havde en knude i milten. Hendes chance for at overleve var minimal.

Men dette var ikke en hvilken som helst hund.

hund, lily, cancer, frisk
Billedkilde: Youtube

Lily var ramt af kræftformen hemangiosarkom, som ofte rammer netop hunde. Sygdommen indebærer, at blodkar vokser inde i tumoren, og fordi Lily havde indre blødninger, måtte hun straks have en blodtransfusion.

“Sygdommen kommer hurtigt, og hun havde kun dage tilbage at leve i, hvis vi ikke opererede hende. De dårlige nyheder var, at selvom vi udførte operationen, ville hun kun have måneder tilbage at leve i”, fortæller Lilys ejer.

Chancen for, at tumoren var godartet, var minimal. Som dyrlægen snart fortalte, havde hun i sine 20 års arbejde som dyrlæge aldrig oplevet, at det var sket.

Men Lilys familie nægtede at give op. De kunne ikke klare tanken om at miste deres elskede hund – så selvom oddsene var imod dem, valgte de operationen.

“Vi tømte vores opsparing og arrangerede operationen. De fjernede en 2,7 kilo tung tumor!”, fortæller Lilys ejer.

hund, lily, cancer, frisk
Billedkilde: Youtube

Lily fik det snart bedre. Men dyrlægerne forklarede, at det kun var midlertidigt, og at hunden stadig kun havde måneder tilbage at leve i.

“Jeg blev ved med at sige ‘Men tænk hvis den er godartet?’. De var klare i spyttet om, at det aldrig var sket, og at vi skulle være forberedte og bare nyde tiden sammen med hende”, skriver ejeren og fortsætter:

“En uge fik vi resultatet. Det her var øjeblikket, hvor jeg fortalte hende det”.

I klippet, som har fået over 4 millioner visninger på Youtube, afslører ejeren nyheden. Hun får Lily til at sætte sig ned for at få beskeden og fortæller så, at hunden har trodset alle odds. Hun er fri for kræften. 

Uanset om Lily bare bliver glad, fordi ejeren er glad, rører det mig alligevel til tårer at se hendes reaktion. Alle, der har haft et stærkt bånd til et dyr, kommer til at forstå – så se meget gerne dette hjertevarmende klip i afspilleren herunder.

På Youtube forklarer ejeren, at hun med videoklippet håber på at kunne gøre opmærksom på denne aggressive form for kræft. 

Nu synes jeg, at vi skal hjælpe hende ved at DELE denne artikel med alle vores dyreelskende venner på Facebook.