Syg prærieulv reddet efter bilulykke

Prærieulve er meget sky dyr – selv ikke når de har brug for hjælp, vover de at nærme sig mennesker. Denne gang var det ved at ende helt galt for en prærieulv i den canadiske by Ottawa.

Men heldigvis var der nogle dyrevenner, som nægtede at give op. Læs hele den fantastiske historie her nedenfor.

For et par uger siden blev en prærieulv kørt over af en bil i Ottawa. Selvom han var såret efter ulykken, lykkedes det ham at flygte fra stedet. Bilisten, der havde påkørt prærieulven, kunne også se, at ulven led af en alvorlig form for fnat.

Rideau Valley Wildlife Sanctuary satte fælder og bure op i at forsøg på at indfange det sårede dyr, men uden resultat.

Efter tre dages jagt lykkedes det dem endelig at fange ham i et bur den 21. november, og det var ikke en dag for tidligt.

Prærieulven havde brækket hoften, og næsten al pelsen på kroppen var faldet af. Han ville aldrig have overlevet vinteren. Men takket være Rideau Valley Wildlife Sanctuary havde han fået en ny chance.

Sarah Beauregard, koordinator for organisationen, valgte at offentliggøre et billede på Facebook af prærieulven, som endnu ikke har fået et navn.

“Jeg kan ikke forstå, hvor sød han er”, skriver hun til billedet.

Det ser faktisk ud som om, han smiler. På trods af alle de forfærdelige ting, han har været udsat for, så er hans øjne fulde af håb. Sarah Beauregard fortæller, at han synes at forstå, at organisationens personale ønsker ham det godt, og han virker til at stole på dem.

Planen er nu at passe og pleje ham, indtil hans skader er helet, og at han er stærk nok til at blive frigivet i naturen igen. Indtil da forsøger man at udsætte ham for så lidt menneskelig kontakt som muligt for at undgå, at han bliver for tam.

Men det må være næsten umuligt – se bare det søde ansigt!

Rideau Valley Wildlife Sanctuary

Jeg håber virkelig, at denne lille ulv kommer sig hurtigt, så han kan frigives i naturen igen! På en måde kan man sige, at den forfærdelige bilulykke reddede hans liv, eftersom han med al sandsynlighed ville have frosset ihjel i løbet af vinteren, hvis han ikke havde modtaget behandling for sin fnat. Nu blev han fundet i tide, så han kan få den rette behandling.

Jeg er glad for, at det endte lykkeligt denne gang. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de prærieulve, ræve og andre dyr, som hvert år bliver aflivet for deres pels. Jeg ville ønske, at man kunne lade være med at plage disse smukke dyr for at lave pelstøj.

Du må hjertens gerne dele artiklen, hvis du er enig!