12-årig pige druknede efter at have reddet sin søster – nu advarer mor om faren, der lurer i vandet

At miste et barn er alle forældres værste mareridt. Det er svært at forestille sig den enorme sorg en forælder må føle, når sådanne tragiske ting sker.

Desværre ved den engelske mor Amanda Holmes fra Witney i England præcis, hvordan det føles at miste et barn.

Da hedebølgen skyllede ind over landet, lod mor Amanda sine to døtre gøre, som de fleste forældre ville gøre – hun lod dem glad gå og køle af i en nærliggende sø.

Men ingen kunne have forestillet sig, at kun en af de to piger, der tog en svømmetur, ville vende hjem i live.

Nu vil mor Amanda advare andre forældre, efter at ingen reagerede, da hendes egen datter druknede.

Det skriver det britiske medie The Sun.

Besøgte det populære badested

Som mange andre, når det kommer til varmen, ønskede 12-årige Niki at køle af, da hedebølgen fejede ind over Storbritannien sidste år.

Mor Amanda Holmes ville selvfølgelig have, at hendes datter skulle nyde en afkølende svømmetur, så hun sendte Niki og hendes yngre søster Tegan til en nærliggende sø.

At der skulle ske noget alvorligt med hendes døtre, var ikke en tanke, der strejfede hende. Men desværre var Nikis svømmetur hendes allersidste i livet.

Søen er populær blandt lokalbefolkningen som badested, selvom det er et tidligere stenbrud, der ikke rigtig egner sig til badning.

Men når varmen melder sig, er der ikke mange, der tænker over det.

Det eneste advarselsskilt, der var opsat ved badepladsen, var dækket af noget grønt. Desuden var der ingen redningskrans ved søen.

Reddede sin søsters liv

Inden døtrene tog til badestedet, havde mor Amanda sagt til 12-årige Niki, at de skulle blive i det lavvandede område ved søen.

Hun vidste, at hendes datter ikke var en god svømmer, så det var vigtigt, at Niki ville holde sig på den sikre side.

Desuden vidste hendes mor, at der var folk ved stedet, som kunne holde øje med hendes børn.

– Jeg vidste, at det var et populært sted, så jeg var sikker på, at folk ville handle, hvis der skete noget, siger hun.

Men så ramte tragedien.

Lillesøster Tegan fik problemer i vandet og kunne ikke komme sikkert i land, da vandet førte hende længere og længere ud.

Niki tøvede ikke et sekund. Hun svømmede for at redde sin søster, selvom hun selv vidste, at hun næsten ikke kunne svømme alene.

Tegan nåede sikkert i land, men Niki druknede.

På trods af, at der var mange på stedet ved søen, gik der lang tid, før nogen reagerede og handlede.

Tegan var knust og forsøgte at få hjælp, men inden nogen nåede at reagere, var det alt for sent.

Skjult fare under vandoverfladen

Efter en desperat eftersøgning blev redningstjenesten tilkaldt og ankom 20 minutter senere.

De trak Niki op af vandet, men kunne ikke genoplive hende.

– Niki havde været under vandet i over en halv time, og hendes lunger var så fulde af vand, at hun ikke havde en chance, siger Amanda.

– Selvfølgelig vidste ingen rigtigt, hvad der var sket, men politiet forsikrede mig senere om, at det var en tragisk ulykke. Søen er et nedlagt stenbrud, og jorden under den faldt pludselig, forklarer hun.

– Jeg fik at vide, at Tegan var kommet i problemer, og Niki skubbede hende i sikkerhed, før hun forsvandt under overfladen.

Nu hvor varmen trækker ind i løbet af sommeren, vil mor Amanda løfte en advarende finger til andre forældre.

– Hvad ingen fortæller dig om drukning er, at personen alt for ofte ikke skriger og vifter med armene, de synker bare stille og roligt og forsvinder, siger hun.

Derudover håber mor Amanda, at flere vil være opmærksomme, reagere og handle, hvis de ser noget mistænkeligt i vandet.

– Jeg vidste, at Niki ikke var en særlig selvsikker svømmer – hun havde kun fået sit 10 meter certifikat i folkeskolen – men de forsikrede mig om, at de ville blive i den lavvandede del, fortæller hun.

Nu har hun startet en kampagne, hvor hun vil have, at kravet hæves for, hvor langt skolebørn skal kunne svømme i folkeskolen.

– Jeg vil gerne fortælle hendes historie for at redde liv – og advare forældre. Det er vigtigt, at de sørger for, at deres børn kan svømme og er opmærksomme på farerne, for min smukke pige er væk for altid.

Vores tanker går til Niki og hele hendes familie. Må hun hvile i fred.