7-årig inviteres til fødselsdagsfest – men budskabet til sidst i invitationen får moren til at bryde sammen

Selvom det er dejligt at få børn, kan man godt blive lidt ængstelig, når man får nyheden om, at ens barn har en medfødt sygdom eller diagnose.

Det giver helt andre udfordringer i løbet af hverdagen, og store ressourcer er påkrævet for altid at være der for at hjælpe. Derudover er man også nødt til at tilpasse hele sit liv efter barnet – men samtidigt er det altid svært uden for hjemmet, da udenforstående måske ikke tænker på, eller er klar over, situationen.

Netop derfor er det også dejligt med omsorgsfulde personer med hjerter af guld, der hjælper familien, selvom de ikke behøver at gøre det.

Canadiske Tricia Klien er mor til tre børn, og en af dem er 7-årige Timothy. Som 2-årig blev Timothy diagnosticeret med nonverbal autisme, hvilket betyder, at han har det lidt svært i sociale sammenhæng.

For at oplyse om livet som diagnosebarn har Tricia valgt at skrive en blog, The Book of Timothy, hvor hun fortæller åbent om sin søns hverdag. Det gør hun for at oplyse interesserede om diagnosen, og hvilke udfordringer det er at leve med den.

En helt speciel invitation

For et stykke tid siden skrev hun et opslag på sin blog om en helt speciel oplevelse. Sønnen har store problemer med at finde venner på grund af sin diagnose, men da han en dag kom hjem med en helt speciel fødselsdagsinvitation, kunne Tricia ikke lade være med at græde.

Off he goes~hope they're ready for him!

Posted by THe BoOk Of Timothy on Tuesday, 8 September 2015

Timothy har store problemer med at skabe kontakt med andre mennesker, og derfor har mor Tricia ofte været nødt til at afslå invitationer til klassekammeraternes fødelsdagsfester.

Men denne invitation var helt speciel. Klassekammeraten Carter ville gerne have Timothy med til sin fest – og derfor stod der følgende besked på invitationen:

“Carter sidder ved siden af Timothy i skolen, og han taler altid om ham. Jeg håber inderligt, at han kan komme. Vi skal leje en hoppeborg, som man monterer en lille rutsjebane på. Vi skal også have vandballoner og vandpistoler. Timothy kan måske komme lidt tidligere på dagen, hvis han ikke kan overskue, at hele klassen er der. Ring endelig til mig, så skal vi nok sørge for at planlægge det sammen.”

Posted by THe BoOk Of Timothy on Thursday, 5 May 2016

Tricia blev så berørt af den betænksomme gestus, at hun ikke kunne holde tårerne tilbage. Det betød alverden for hende og hendes søn, at Carters mor var villig til at ændre lidt på planerne, så Timothy også kunne deltage i festlighederne.

Fødselsdagen var en succes

– Jeg var chokeret over, at nogen ikke blot havde taget sig tid til at skrive brevet, men også havde været omsorgsfulde nok til at ville invitere ham på trods af alle hans problemer. Det var et vidunderligt øjeblik, siger Tricia til ABC News.

Posted by THe BoOk Of Timothy on Wednesday, 1 July 2015

Carters mor, Ainsley Peikos, fortæller, at det var en selvfølge for hende at invitere Timothy til fødelsdagsfesten og samtidig sørge for, at han også kunne være med til at fejre Carters fødselsdag.

– Carter har altid talt om ham, så jeg tøvede ikke, da han gerne ville have Timothy med til festen. Det eneste spørgsmål var, hvordan vi kunne få det til at fungere, så Timothy kunne deltage og have det sjovt som alle de andre, siger Ainsley til ABC News.

Og fødselsdagen var en succes. Timothy kom til festen lidt tidligere end sine klassekammerater, og gik med det samme ind i hoppeborgen for at lege sammen med Carter. De havde en vidunderlig dag sammen, og de to mødre er også blevet meget gode venner efter festen.

– Jeg ønsker kun én ting for vores børn, eller egentlig for alle børn, og det er, at de skal have lov til at deltage. Det eneste de ønsker, er at føle sig inkluderede og accepterede for hvem og hvad, de er, og de skal forstå, at det er okay at være anderledes, siger Tricia Klein til ABC News.

Posted by THe BoOk Of Timothy on Friday, 26 June 2015

Det virkede som en lille gestus, men det betød alverden for Timothy og hans mor. Denne historie viser, hvor langt man kan komme med lidt omtanke – og det bør vi alle lære noget af.

Tøv ikke med at dele historien med dine venner, så flere kan lade sig inspirere til at gøre noget smukt for en anden!