Drengens lillebror adopteres fra midlertidigt børnehjem – nu er han alene tilbage: “Jeg håber nogen vil have mig”

At føle sig elsket og tryg er en følelse, som de fleste tager for givet. Vi beder ikke om, at vores familie skal bekymre sig om os og give os kærlighed, de gør det bare, og det er den vigtigste forudsætning for, at et barn har det godt.

Niårige Jordan har de seneste år boet på et midlertidigt børnehjem i Oklahoma, mens han har ventet på, at en familie skal adoptere ham.

På hjemmet har han haft selskab af den eneste slægtning, som han har et forhold til – sin lillebror, som også er hans bedste ven. Men lige pludseligt kom dagen, hvor lillebror Braison blev opdaget af en familie, og Jordan blev tvunget til at sige farvel.

Måtte tage afsked med lillebror

I 2017, da Jordan var syv og hans lillebror Braison var fem, fortalte en af de ansatte på hjemmet om, hvordan alt drengene talte om var, hvordan de så frem mod at blive adopteret til et “rigtigt hjem”.

“Alt de taler om, når de taler om et rigtigt hjem er ‘min bror, min bror, min bror’. De er fem og seks nu, men de forstår, hvad et evigt hjem er”.

Hun citerer drengene: “Det er her vi kommer til at bo resten af vores liv. Det her er mennesker, som kommer til at elske os og tage hånd om os”.

Håber at nogen vil adoptere ham

Drengene var altid sammen, og havde derfor ikke forestillet sig et liv hver for sig. Desværre gik den illusion i stykker, da Braison blev adopteret, men ikke Jordan.

Jordan
Foto: KFOR Oklahoma’s News 4

Jordan, som nu er blevet ni år, beskrives som en sød knægt, der drømmer om at blive politibetjent, når han bliver stor. Siden hans lillebror blev taget fra ham, har han gået han og ventet på, at nogen vil ønske at adoptere ham, så han også får lov til at opleve, hvordan det er at være en del af en familie.

Drengens skæbne har engageret flere medier, som vil hjælpe ham med at finde en adoptivfamilie. Da et interview med ham blev lagt på Youtube for få dage siden, var der mange som sendte varme ord.

“Gud, mit hjerte. Jeg håber, at nogen tager ham ind. Jeg forstår ikke, hvordan mennesker kan tage den ene og ikke den anden. Familien bør være en pakkeløsning. Jeg håber, at når mine børn er blevet lidt ældre, så kan jeg adoptere et barn for at give dem et hjem”, skriver en af mange.