Fragtmand i slutningen af sin vagt redder lille dreng fra biluheld

En fragtmand fra firmaet FedEx har modtaget stor hyldest for at følge sin mavefornemmelse i slutningen af sin vagt.

Damien Rose var ved at afslutte sin vagt som fragtmand hos FedEx i South Carolina, da han opdagede noget usædvanligt foran sig.

– Jeg kunne se røg komme op ude i horisonten, og så de to biler, så jeg tænkte automatisk, at det var et uheld, siger han til det lokale medie.

Da han nærmede sig stedet, så han to køretøjer, der havde været involveret i et uheld og hørte nogen råbe “Tag barnet!”.

Foto: Screendump/Youtube

Damien Rose skyndte sig straks ud af sit køretøj og løb over mod en af de, havarerede biler. Han var i stand til at redde det lille barn fra autostolen og fik barnet i sikkerhed.

Han løb tilbage for at hjælpe en kvinde, der var fanget i det andet køretøj, men trods adskillige forsøg på at åbne døren, kunne det ikke lade sig gøre. Så han passede på barnet, mens han ventede på, at redningsfolk skulle komme og redde kvinden.

– Det var bare et instinkt, jeg kunne ikke lade nogen dø eller noget, siger han.

Damien Rose ventede sammen med familierne, indtil redningstjenesten var ankommet.

Mens dem som var involveret i uheldet takkede ham for at stoppe og hjælpe dem, siger Damien Rose, at det er ham, som føler sig taknemmelig.

– Forhåbentligt kommer gode gerninger tilbage. De kommer altid tilbage, siger han.

– Jeg tager aldrig fejl om sådan noget.

En stor tak skal lyde til Damien Rose, der stoppede og hjalp, da nøden var størst. Tit sætter mange farten ned, når de kører forbi et uheld, men de stopper ikke og hjælp. Der er brug for flere mennesker som ham, der stopper og hjælper.