Kaleena Pyshers historie begyndte som mange andre i hendes situation.
Som 18-årig mødte hun en dreng i gymnasiet, parret blev glade for hinanden og så gik tingene stærkt. Inden hun vidste det var Kaleena gravid, og på det tidspunkt var hun ikke engang gået ud af skolen endnu.
Men i stedet for at afslutte graviditeten syntes Kaleena, at det var bedst for hende at bortadoptere pigen.
Så langt var det meste “normalt”, men én detalje i hendes historie gør, at Kaleena har fået opmærksomhed over hele verden.
Inden 18-årige Kaleena opdagede, at hun var gravid, havde hun planlagt at gå på college for at blive tandplejer. Hun havde sågar fået stipendium.
Derfor tog hun beslutningen om at bortadoptere sit barn.
“Hele dit liv må sættes på pause, fordi du må tilegne hele dit liv til et andet liv”, fortæller hun.
Kaleena ville ikke have, at hendes forældre var nødt til at støtte hende økonomisk og hun ville ikke opfostre et barn på bidrag fra staten. Hun havde på nær hånd oplevet det:
Hendes ældre søster blev gravid som 14-årig og kæmpede utroligt hårdt.
Kaleena tænkte, at en adoption ville give barnet den bedste chance for at få et lykkeligt liv med en tryg familie.
Kaleena hørte en nær familieven, som havde været barnepige for hende, da hun var barn, om hun ville adoptere pigen. Den 18-årige vidste, at det var det rette valg.
Men selvom Kaleenas beslutning ikke var unikt, ville hun alligevel gøre noget udover det almindelige. Det stoppede ikke med adoptionen. I stedet var adoptionen kun begyndelsen.
Inden det var tid til at give sin nyfødte datter til pigens nye forældre, fik Kaleena mulighed for at tilbringe lidt tid med sin datter ved brystet.
Den umiddelbare følelse af tilknytning var noget hun skulle huske resten af sit liv.
Efter det korte øjeblik overlod Kaleena sin datter til adoptivforældrene. Kaleena kunne se, hvor lykkelige og forventningsfulde de var, da de så deres baby.
For Kaleena var dette yderligere et bevis på, at hun havde gjort det rette, og nu var hun klar til at lade sit sind og krop læge.
Men da hun så sin datter for anden gang, havde hun forberedt en lille gave til babyen og adoptivforældrene. Hun fortsatte nemlig med at producere brystmælk og med sig havde hun nogle poser med brystmælk.
Kaleena ville give adoptivforældrene tilstrækkeligt med mælk for at forsikre sig, at hendes datter havde det godt. En mors mælk er en af de bedste ting en nyfødt kan få den første tid i livet.
Adoptivforældrene blev forståeligt nok taknemmelige og værdsatte virkelig den fine gestus.
Den mængde brystmælk som Kaleena lykkedes at lagre rakte til at tage hånd om et barn i flere måneder frem. Hveranden time pumpede hun brystmælk for at kunne made datteren.
At give brystmælk var en måde at støtte sin datter på den eneste måde hun kan, det er også en måde at beholde nærheden til sit barn.
Selvom det var utroligt svært at give sin datter bort, så ville Kaleena hjælpe til på sin egen måde.
Kaleena og adoptivforældrene planlægger at have kontakt regelmæssigt.
Det betyder fødselsdagsbesøg, videosamtaler og julegaver. Kaleena planlægger at donere resten af sin mælk til kvindemælkscentraler, som hjælper andre børn i nød.
Kaleena Pysher, hvilken exceptionel betænksom, generøs og kærlig kvinde du er!
Du gjorde ikke kun, hvad der var bedst for dig og din situation, men du gjorde hvad er var bedst for dit barn og adoptivforældrene.
Det her er et bemærkelsesværdigt og kærligt mennesker. Del gerne videre for at hylde hende! ??? ♥
