Det er ikke altid let at opdrage et barn – specielt hvis du bliver tvunget til at gøre det selv, eftersom den anden forælder er fraværende. Da Sean Whalen var lille, blev han, sammen med sin bror og mor, smidt ud af hjemmet efter et stort skænderi mellem de to forældre. Moderen blev tvunget til at opdrage begge børnene på egen hånd, og hun var nødt til at arbejde hårdt med to jobs, for at få det hele til at løbe rundt. 30 år senere var Sean, sammen med sin søn, ude og spise på en restaurant. Efter at have siddet ved bordet i et kort øjeblik, fik han øje på en servitrice – og fik den tanke, at hun ikke ønskede at være der, men, præcis som det var tilfældet med sin egen mor, måtte arbejde hårdt for at kunne forsørge sine børn som enlig mor. Så fik Sean en helt vidunderlig idé, og hans historie om den hårde skilsmisse, og hvad der skete i restauranten, bliver nu spredt som en løbeild på de sociale medier.
I et meget ærligt og følelsesladet Facebook-indlæg fortæller Sean om sit besøg på den kinesiske restaurant, hvor han blev påmindet om forældrenes skilsmisse og alle moderens ofre.
“SKILSMISSE. Dagen hvor mine forældre blev skilt, vil for altid være indprentet i min hukommelse. Min far og jeg endte i et kæmpe slagsmål. Jeg, min mor og lillebror, var nødsaget til at flygte, eftersom min far gik amok. Vi boede på et hotel den nat. Da vi den næste dag kom tilbage, havde min far udskiftet låsen til døren. Jeg så, hvordan min mor tiggede gennem døren i håbet om, at han ville lukke os ind, så vi kunne hente noget tøj”, skriver han og fortsætter:
“Jeg, min mor og min lillebror flyttede ind i en lille lejlighed, og havde slet ingenting. Folk fra kirken kom med gryder, pander, sofaer, senge og mad. Min far hævede alle pengene i banken, og efterlod bogstaveligt talt min mor med de penge, hun havde i tegnebogen. Hun kunne ikke gøre noget. Vi havde ikke noget familie i nærheden. Ingen støtte bortset fra de fremmede mennesker i kirken.
Jeg begyndte først at indse, da jeg selv blev enlig forælder, hvor meget min mor måtte gå i gennem med sine to jobs. Da jeg var yngre, kunne jeg forstå al den kraft og anstrengelse, der lagde grundlag for, at min lillebror og jeg kunne få et godt liv. Hun sled. Hun arbejdede livet af sig selv, bare for at vi kunne gå rundt og have det godt. Hun gjorde alt, hvad der stod i hendes magt for, at min bror og jeg kunne få alt, hvad vi nogensinde havde ønsket os.”
Så da Sean og hans søn for nyligt sad i restauranten, fik kan pludselig øje på en ny servitrice – som ikke passede ind. Men hun var fantastisk.
“I forbindelse med vores smalltalk og vandpåfyldning fik jeg en fornemmelse af, at denne enlige mor ikke ønskede at være der, men var tvunget til det, og gjorde sit bedste for at smile. Det bristede mit hjerte. Jeg tænkte på min mor, og jeg så samme kamp hos denne kvinde, som jeg så hos min mor. En enlig mor. Måske af eget valg. Måske ikke. Men stadig hårdtarbejdende en onsdag aften for at sikre, at hun kan sætte mad på bordet og give sine børn sko på fødderne.
Ikke på grund af rigdom. Ikke på grund af status. Men for at leve. I håbet om at hun kunne give sine børn ting, som kunne få dem til at smile. Jeg sympatiserede med hende. Jeg kunne føle hendes smerte. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min egen mor, og hvor svært det er for en enlig mor at gå fra at være husmor til forsørger. Jeg har inderligt svært ved at forestille mig, hvordan det føles for nogle mødre.
Jeg er klar over, at mine drikkepenge ikke betaler hendes husleje.
Jeg er klar over, at mine drikkepenge ikke betaler hendes børns tandlæge.
Jeg er klar over, at mine drikkepenge ikke fylder køleskabet.
Men i aften håber jeg, at det på en eller anden måde kan få hende til at smile, og at hun kan tage lidt lykkeligere hjem til sine børn, end da hun forlod dem.
Jeg kender ikke hendes historie. Det behøver jeg ikke. I aften følte jeg, at nogen måske gjorde dette for min mor, og at det var derfor, hun blev ved med at arbejde om aftenen, og nægtede at give op. Jeg ved det ikke. Jeg kommer sandsynligvis aldrig til at vide det. Men jeg ved dette:
Jeg er blevet velsignet med mere, end jeg kunne have håbet på, og min mor skabte grundlaget for mit liv. Hun viste mig, hvordan man aldrig skal give op. Hun viste mig, hvad hårdt arbejde og anstrengelser er. Jeg håber, at denne lille gestus i aften med min søn, kan være et lille lys i denne kvindes liv, så hun i morgen kan vågne og kæmpe i medvind.
Enlige mødre, der kæmper…. RESPEKT. I er vidunderlige, og jeres efterkommere vil lære af jeres anstrengelser. De ser op til jer. Ligesom jeg så op til min mor.
Mor, jeg elsker dig. Du er min helt.”
Siden har Sean uploadet et billede på Facebook, hvor man ser, at han har givet servitricen 100 dollar i drikkepenge, hvilket svarer til 650 kroner. Hvor er det smukt!
Fotokilde: Sean Whalen (Facebook)
Du må meget gerne dele historien videre med dine venner, hvis du synes, det var en gribende historie, som flere bør læse.
Udgivet af Newsner Familie. Følg os på Facebook.
