Her installeres ”postkasser” – hvor forældre kan dumpe babyer de ikke vil have

Det er svært at forstå, hvordan en nybagt mor kan efterlade sit eget barn. På den anden side skal vi heller ikke dømme nogen, vi ved ikke, hvilke årsager der kan ligge bag.

Men en ting er sikker – alle børn fortjener kærlighed og omsorg.

I Belgien har man nu indført et ”postkassesystem”, så babyer ikke skal blive efterladt et farligt sted.

”Postkassesystemet” kan lyde underligt, men det er lavet for at redde babyers liv – og det er i sidste ende det, som betyder mest.

Via disse postkasser kan nybagte mødre, sikkert og anonymt, efterlade babyer, som de ikke tror, de kan tage sig af. Målet med systemet er, at ingen babyer skal behøve at blive efterladt på gaden eller ende i en skraldespand eller en busk.

Systemet findes allerede i blandt andet USA. 13 postkasser af denne type har været installeret i Indiana, Ohio og Arizona siden 2016.

Den seneste by til at anskaffe babypostkasser er altså Belgiens hovedstad Bruxelles, ifølge Euroweeklynews.

bebisbrevlåda
Foto: Safe Haven Baby Box

Kontroversielt initiativ

Sagen er mildest talt kontroversiel og langt fra alle synes, at babypostkasser er en god idé. Pierre Muylle, tidligere borgmester i Bruxelles, var imod forslaget, og nogle kritikere mener, at initiativet kan opmuntre mødre til at efterlade deres babyer.

Faktisk kæmpede NGO’en Corvia i tre år for at få licens til postkasserne. De er overbeviste om, at systemet vil forhindre babyer i at blive efterladt et farligt sted, hvor de måske ikke overlever.

Organisationen Corvia siger, ifølge Euroweeklynews, at kasserne er lavet som et sikkert sted, hvor mødre kan efterlade deres babyer, hvis de ikke kan tage sig af dem og alligevel har til hensigt at efterlade dem.

Hvordan fungerer babypostkasser?

Kasserne installeres på en væg og ser ud som almindelige postkasser.

Personen, som efterlader babyen – normalt, men ikke altid, moren – vil se en luge på væggen, og når den åbnes, er der en lille barneseng, hvor hun kan efterlade babyen.

Det lille ”rum” har en regulator og sensor, så det kan opretholde en ideel temperatur.

Aktiverer en lydløs alarm

I barnesengen er der en konvolut, hvor moren kan placere en unik genstand, som giver hende chancen for at identificere sit barn senere hvis hun ønsker.

Men i samme øjeblik døren lukkes, kan den ikke åbnes igen.

Når en baby efterlades i kassen, aktiveres en lydløs alarm, som hurtigt når ud til myndighederne. En læge ankommer derefter inden for fem minutter.

Gammelt system

Selve idéen er dog ikke ny.

Før i tiden fandtes lignende systemer, hvor mødre fik muligheden for at efterlade nyfødte babyer på sygehuse, børnehjem og i kirker.

De seneste 20 år er lignende faciliteter ifølge BBC begyndt at komme tilbage i lande som Tyskland, Schweiz, Malaysia og Pakistan.

View this post on Instagram

Box #42 in the country!!!

A post shared by Safe Haven Baby Boxes (@safehavenbabyboxes) on

Vil redde efterladte babyer

I USA kom kasserne altså i 2016. Dette efter, at Mónica Kelsey, som selv blev efterladt som barn, startede organisationen Safe Haven Baby Boxes.

Mónica havde et klart mål – at “redde efterladte babyer”. Safe Haven Baby Boxes vil give mødre i krise en chance for at gøre det rigtige med total anonymitet.

For Safe Haven Saturday let’s do a rolling billboard! Share this graphic and comment below where your from! Let’s see if all 50 states can contribute!!!#BillBoardCampaign2018#SafeHavenBabyBoxes

Gepostet von Safe Haven Baby Boxes am Samstag, 25. August 2018

”Babypostkasser vil blive placeret på Safe Haven-steder og tillader en kvinde at efterlade sit uønskede barn under Safe Haven-lugen. Dette ved at placere sin nyfødte i en elektronisk overvåget Safe Haven Baby Box (…) Disse kvinder har sagt, at de ønsker total anonymitet, og Safe Haven Baby Boxes vil sikre, at det sker”, skriver de på deres Facebook-side.

Babyen Grace blev den fjerde baby, som blev efterladt i en Safe Heaven Baby Box, den 7 august.

This image has an empty alt attribute; its file name is safehaven2.jpg
Foto: Safe Haven Baby Boxes

Safe Haven-lugen

I USA er det ulovligt at efterlade en baby, men via Safe Haven-lugen afkriminaliseres handlingen, hvis babyen ender i sikre hænder de første dage af sit liv. Texas godkendte lugen i 1999, og alle andre amerikanske stater har siden gjort det samme.

”Med omkring 100 babyer, som bliver efterladt hvert år, og hvor nogle af disse babyer efterlades ved døre, brandstationer og sygehuse, er vi nødt til at udbrede Safe Haven-lugen”, siger organisationen.

Har babypostkasserne hjulpet?

Danmark har gennemført studier om postkassesystemet for at se, om det faktisk bidrager til at redde babyer.

Organisationen Vive står bag studierne, og chefanalytiker Marie Jakobsen har tidligere sagt til The Copenhagen Post: ”I Tyskland, hvor de har haft babyluger siden 2000, er der ikke registreret et fald i antallet af efterladte babyer, som er fundet døde udenfor”.

Michelle Oberman, professor i jura ved Santa Clara University School of Law i Californien, er ekspert i graviditeter og moderskab. Oberman tror, at gravide kvinder, som efterlader deres babyer, ofte er teenagere, som har fornægtet deres graviditeter på grund af frygt og skam.

”Jeg har svært ved at tro, at hun, umiddelbart efter at have født et barn alene på badeværelset, kan forventes at kende lovene, hoppe på en bus og ind i en taxa og efterlade babyen”, siger Oberman ifølge BBC.

Derfor arbejder Safe Haven Baby Boxes nu også med skoler og ungdomsorganisationer, så babypostkasserne skal være velkendte. De har også en åben telefonlinje døgnet rundt for at tilbyde rådgivning til kvinder.

It's Saturday again, so we are asking you to SHARE! SHARE! SHARE! Please help us spread #SAFEHAVENAWARENESS It takes…

Gepostet von Safe Haven Baby Boxes am Samstag, 16. Mai 2020

Safe Haven Baby Boxes siger, at siden systemet blev installeret i 2016, er fire babyer blevet efterladt i lugerne. Ifølge organisationen, ville babyerne måske ikke have overlevet ellers.

Her er baby nummer 2, som blev efterladt i 2018.

Hvad synes du om initiativet, tror du, at det kan gøre en forskel? Burde babypostkasser tillades og installeres i Danmark også? Efterlad en kommentar!