Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Hun forlod jobbet for at fokusere på sit mentale helbred – chefens svar er genialt

Madalyn Parker arbejder som webudvikler i en amerikansk virksomhed, der hedder Olark. For nyligt følte hun, at hun behøvede tid væk fra jobbet for at fokusere på sit mentale helbred. Hun var ikke syg eller havde feber eller sådan noget. Hun havde bare brug for at koble af for at have det godt mentalt. 

Så hun skrev en mail til alle kolleger og fortalte, at hun tog to dage hjemme for at fokusere på sit mentale helbred. 

Men hun havde ikke regnet med den respons, hun skulle få. 

Sådan her skrev Madalyn i sin mail:

Hej kolleger,

Jeg tager fri i dag og i morgen for at fokusere på mit mentale helbred. 

Forhåbentlig er jeg tilbage i næste uge genopfrisket og tilbage på 100 %.

Tak,

Madalyn

Hun fik hurtigt svar fra sin chef, Ben Congeleton, som havde læst mailen. Han var vel vred over, at hun blev hjemme uden at være syg, tænker du? Men nej, han skrev det her:

Hej Madalyn,

Jeg vil bare personligt takke dig for at sende sådan en mail. Hver gang du gør det, minder du mig om, hvor vigtigt det er at bruge sygedage til det mentale helbred – jeg fatter ikke, at det ikke er standard praksis i alle organisationer. Du er et forebillede for os alle og hjælper med at stoppe stigmatiseringen, så vi kan komme på arbejde i ét stykke.

Madalyn blev enormt glad over mailen og delte den på Twitter – hvor hun fik en utrolig respons. Synet på sygefravær er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, og få har en så forstående chef som Madalyn. 

© Twitter

Mange fortæller, at de føler sig tvunget om at lyve om, hvorfor de sygemelder sig, eftersom det ikke anses som en gyldig årsag til at blive hjemme, at man ikke har det godt mentalt. 

Nogle synes, at ferien regnes som tiden, hvor man fokuserer på det mentale helbred. Men samtidig, i dagens stressede samfund er ferien måske ikke nok. 

© Twitter

Jeg synes, at Madalyns virksomhed er på helt rette vej. Hvis man kræver, at de ansatte skal kunne håndtere stress, have “mange bolde i luften”, altid møde til tiden på jobbet og arbejde 8 timer – så skal man også tillade, at de ansatte tager sygedage for at fokusere på det mentale helbred nogle gange. 

Hvis alle virksomheder tænkte sådan, skulle vi nok kunne mindske antallet af langtidssygemeldinger og udbrændte medarbejdere. 

Hvad synes du? Hvordan ville din chef reagere, hvis du tog en sygedag for at hvile dig mentalt? Del gerne artiklen og fortæl, hvad du synes?

 
 

Læs mere om...