Hustruen spiller parrets bryllupssang på FaceTime – mens manden dør i ensomhed af coronavirus

En af de værste ting ved coronavirussen er isoleringen. Vi holder os nogle meter fra hinanden i hverdagen og har den seneste måned været isoleret fra alle andre i hjemmet, med mindre man har et arbejde som kræver, at man møder på arbejdet såsom sygeplejerske eller kasseekspedient.

Men det værste er det faktum, at vi måske ikke kan være nær, når vores pårørende går bort.

Nogen som skulle erfare det var ægteparret Joe Lewinger og hustruen Maura.

Det var omkring Patrick’s Day, at Joe Lewinger, 42, begyndte at opleve symptomer på Covid-19. Selvom Joe ikke havde nogle bagvedliggende sygdomme, fik han det hurtigt værre og blev indlagt for at få behandling.

Desværre kunne familien ikke hilse på ham. Men de fik lov til at have kontakt via FaceTime, hvilket CNN, var først til at fortælle om.

“Jeg så ham og bad ham om ikke at forlade os. Jeg sagde, at vi behøvede ham”, siger hustruen til CNN.

Situationen blev hurtig kritisk

Joe fik det værre og værre. Og mens lægerne forsøgte at holde ham i live, sad Maura hjemme med deres tre børn.

Siden kom opkaldet. En læge fortalte Maura, at situationen var kritisk.

Heldigvis nåede Maura at ringe Joe op en sidste gang, inden han tog sit sidste åndedræt, mens hun spillede deres bryllupssang for ham.

“Jeg takkede ham for at have været den mest fantastiske mand og for at jeg havde følt mig elsket hver dag”, siger Maura til CNN.

Midt i sorgen over sin mand opfordrer Maura nu andre til at blive hjemme og isolere sig. Ikke bare for egen skyld, men også for at beskytte andre.

Det her er sådan en hjerteskærende historie. Det her bør om noget få folk til at forstå, hvor vigtigt det er at følge myndighedernes råd og blive hjemme.

Isoler dig, hvis du har de mindste symptomer!

Del for at sende dine tanker til Maura og børnene.