Man skal ikke smuglytte til andres samtaler. Men nogle gange kan det være svært at undgå. Især i trange rum som på bussen, i toget eller på et fly.
Og det var lige på et fly, at en person overhørte en samtale mellem to mænd.
Efter hændelsen valgte personen, Denny Kukich, at fortælle, hvad der skete for Beverly Brass. Han syntes, at det fortjente en anerkendelse, så han valgte straks at skrive det ned han havde hørt.
Fortællingen blev siden delt på Facebook-siden Love What Matters og den lyder sådan her:
“Jeg lagde min håndbagage op på bagagehylden og satte mig på min plads. Det var en lang tur som ventede mig. Jeg var glad for, at jeg havde en god bog at læse. Måske kunne jeg sove en stund, tænkte jeg.
Lige inden afgang kom en gruppe soldater gennem gangen og satte sig på de tomme pladser. Jeg besluttede mig for at starte en samtale.
‘Hvor skal I hen?’, spurgte jeg soldaten nærmest mig. ‘Petawawa. Vi skal være der i to uger for specialtræning, siden bliver vi sendt til Afghanistan.’
Efter at have været i luften i cirka en time, hørtes en besked om, at man kunne købe en enkel frokost for fem dollars.
Der var flere timer inden vi var fremme ved vores destination, og jeg besluttede hurtigt at en frokost ville få tiden til at gå hurtigere.
Da jeg strakte mig efter min pung, hørte jeg en soldat spørge sin kammerat, om han skulle købe frokost. ‘Nej, det lyder som mange penge bare for en frokost. Det er angiveligt ikke fem dollars værd. Jeg venter til vi er fremme på basen’.
Hans ven var enig.
Jeg så mig omkring og kiggede på de andre soldater. Ingen af dem købte frokost. Jeg gik ned bagerst i flyet og gav stewardessen en 50-dollarsseddel. ‘Giv en frokost til alle soldaterne.’ Hun greb fast i min arm og holdt fast.
Hendes øjne fyldtes med tårer, hun takkede mig. ‘Min søn var soldat i Irak. Det er næsten, som om du gør det her for ham’.
Hun samlede ti frokoster sammen og gik frem mod soldaternes sæder. Hun standsede ved min plads og spurgte, ‘Hvad kan du bedst lide, bøf eller kylling?’
‘Kylling, svarede jeg og forstod ikke hvorfor hun spurgte. Hun vendte om og gik frem forrest i flyet. Et minut senere kom hun tilbage med en tallerken fra førsteklasse.
‘Den her får du som tak’.
Da vi havde spist færdigt, gik jeg ned bagerst i flyet for at bruge toilettet. En mand standsede mig på vejen. ‘Jeg så, hvad du gjorde. Jeg vil også være med, tag den her’. Han gav mig 25 dollars i hånden.
"I put my carry-on in the luggage compartment and sat down in my assigned seat. It was going to be a long flight. 'I'm…
Posted by Love What Matters on Sunday, January 3, 2016
Så kaptajnen komme gående gemmen flyets gang
Straks efter jeg havde sat mig på min plads, så jeg kaptajnen komme gennem flyets gang samtidigt med han kiggede på numrene på rækkerne.
Jeg håbede, at han ikke ledte efter mig, men så at han kun kiggede på numrene på min side af flyet. Da han kom til min række, standsede han, lo og strakte sin hånd frem og sagde: ‘Jeg vil trykke din hånd’. Hurtigt knappede jeg mit sikkerhedsbælte op, rejste mig og tog kaptajnens hånd.
Med en stolt stemme sagde han: ‘Jeg har været soldat og militærpilot. En gang gav en person mig frokost. Det er en akt af venlighed som jeg aldrig glemte.’ Jeg blev genert, da klapsalverne lød gennem hele kabinen.
Senere gik jeg frem i flyet for at strække ben. En mand som sad seks rækker foran mig strakte sin hånd ud, og da han trykkede min hånd lagde han 25 dollars ind i min håndflade.
Da vi landede samlede jeg mine ting sammen og begyndte at gå af flyet. Lige ved udgangen stod en mand og lagde noget i min skjortelomme, han vendte om og gik uden at sige et ord. 25 dollars til!
Da jeg kom ind i lufthavnen så jeg, hvordan soldaterne samledes for at køre videre mod basen. Jeg gik frem mod dem og gav dem de 75 dollars jeg havde fået. ‘Det tager et stykke tid at komme frem til basen. Det kommer til at passe godt med endnu lidt mad på vejen. Gud velsigne jer’.
Ti unge mænd forlod flyet og følte kærlighed og respekt fra deres medpassagerere.
De her mænd giver alt for deres land. Jeg kunne ikke lade være med at give dem et måltid mad. Det føles som så lidt…”
Det her er virkelig en fortælling som beviser, hvad lidt medmenneskelighed kan gøre.
Ligesom ringe i vandet spredte venligheden sig gennem flyet.
En venlighed som soldaterne sent kommer til at glemme.
Del gerne denne fine fortælling med dine venner på Facebook, så flere kan forstå, hvor meget en venlig gestus kan betyde.
