Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Lad os sammen hylde 11-årige Rasmus som reddede en livløs 90-årigs liv

En dame i 90-årsalderen faldt og slog sig alvorligt på et fortorv i den svenske by Kumla. Ude af stand til at rejse sig blev den ældre dame liggende livløs ved vejen, hvor biler drønede forbi. Ingen tænkte på at standse. Men så dukkede Rasmus op – en 11-årig dreng, som skulle blive damens redning. 

“Jeg ville ikke være som de andre. Og nu var det pludselig virkelighed, tænkte jeg,” siger den 11-årige dreng til NA.

Tirsdag i sidste uge fik 11-årige Rasmus Ehn en oplevelse, han aldrig nogensinde glemmer. Rasmus gik sin sædvanlige tur hjem fra skole i den svenske by Kumla, som ligger cirka 200 kilometer vest for Stockholm. Da han kom til en rundkørsel, stoppede han op. Lidt længere fremme så han en ældre dame ligge livløs med ansigtet presset mod fortorvet. 

“Jeg så hende med det samme. Det var en gammel dame, som lå der med ansigtet mod fortorvet. Hun var helt stille. Lever hun, tænkte jeg. Eller er hun død?” siger Rasmus til den svenske avis NA.

Rasmus vidste ikke, om han skulle våge sig hen til damen. Han kunne nemlig huske en gammel dame, som ikke brød sig om børn, da han var lille. Han blev stående med en ubehagelig følelse i kroppen og håbede, at en af bilisterne ville standse. Men det gjorde ingen. 

Rasmus ville helst gå væk, men kunne ikke. Så kom han i tanker om en film, han har set på YouTube. Filmen viste en person, som lå skadet på en gade, mens alle gik forbi. 

“Hvis jeg stikker af nu, er jeg lige så slem som dem på filmen. Jeg ville ikke være som dem. Og nu er det virkelighed, tænkte jeg,” siger han til NA.

Så besluttede han sig for at gå hen til damen. Han rørte ved hende og spurgte, om hun skulle bruge hjælp til at rejse sig. Da han fik kontakt med hende, og hun løftede ansigtet fra fortorvet, så han, at hun var smurt ind i blod. Rasmus tog sin telefon for at ringe 112. Men telefonen lå stadig derhjemme!

Han vidste ikke, hvad han skulle gøre uden en telefon, så han besluttede at blive hos damen, til nogle andre dukkede op. Synet af en 11-årig siddende ved en livløs dame fik en bil til at standse, og snart efter kom der en ambulance. 

Den ældre dame blev behandlet af ambulancefolkene, og hun blev kørt til sygehuset. Trods skaderne har hun det ok og vil komme sig fuldstændig. Til NA fortæller Rasmus, at han har tænkt en del efter oplevelsen:

“Senere tænkte jeg på dem, der bare kørte forbi uden at stoppe. Så de hende ikke? Eller var de ligeglade? Og så følte jeg mig rigtig glad og stolt over, at jeg turde gå frem,” siger han.

Havde det ikke været for en 11-årigs medmenneskelighed, kunne det være gået meget værre for den 90-årige dame, som kom alvorligt til skade på fortorvet. Del meget gerne for at hylde 11-årige Rasmus, som er en vaskeægte helt!