Alle børn bliver sommetider syge og lige meget, hvad det er, bliver man altid urolig som forælder. Man vil ikke se sit barn lide og hvis man kunne, ville man selv overtage smerten.
I dag går de allerfleste sygdomme over igen, men desværre ikke dem allesammen.
Seksårige Elena Desserich fra Wyoming, USA, var lige som alle andre seksårige og elskede at male, læse og lege. Hun drømte om, at hun en dag i fremtiden ville få egne børn og ville gerne være lærer.
Men en dag fik Elenas forældre en besked, som ingen forældre burde få. Elena havde en hjernetumor. Og den kunne ikke helbredes. Elenas forældre Keith og Brook blev helt knuste, da lægerne sagde, at deres lille solstråle faktisk ikke havde mere end 135 dage tilbage at leve i.
Begyndte at skrive dagbog
Men i stedet for at bryde helt sammen, ønskede de at give deres datter en god og mindeværdig sidste tid.
Hver dag gjorde de noget særligt for Elena og hendes lillesøster Gracie.
De var bange for, at Gracie ikke ville huske sin søster og begyndte derfor at skrive en dagbog om Elena, som Gracie kunne læse, når hun blev ældre.
Dagene gik, og Elena blev bare dårligere og dårligere. Til sidst mistede hun even til at tale og blev delvist lammet.
Intet kunne forberede dem på smerten.
1. august 2007 tog Elena sit sidste åndedrag, og familien var ude af sig selv af sorg. Selvom de hele tiden vidste, hvad der ventede dem, havde intet kunne forberede dem på den utrolige smerte, som de følte.
Ingen kendte til Elenas planer
Men ingen i familien vidste, at Elena havde forberedt sig på sin egen død på sin helt egen måde.
Dage efter Elenas bortgang begyndte familien at finde gemte beskeder i hjemmet.
På sedlerne havde Elena skrevet hvor meget, hun elskede sin familie. Og der gik ikke længe, før familien begyndte at finde gemte sedler overalt i hjemmet. I bøger, strømpeskuffen, i cd’erne, mellem julepynten og i forskellige skabe.
Ingen seddel var magen til de andre. På den ene kunne der stå: “Jeg elsker jer“, på en anden var der en tegning af hjerter og blomster.
“Hun var et barn, som var klog ud i fingerspidserne. Jeg hader tanken om, at hun vidste, at hun var døende. Men jeg tror, at hun vidste det,” siger Elenas far, Keith Desserich, til Daily Mail.
Elena havde også gemt små sedler hos slægtninge. Til sidst havde familie og venner fundet hundredvis af beskeder, som tilsammen fyldte tre store kasser.
Og det var som små dejlige påmindelser om den lille pige, som ikke fandtes mere, men som de alle elskede utroligt højt.
“Jeg tror, at sedlerne var hendes måde at fortælle os, at det hele ville blive godt. Det føltes som et kram fra hende, hver gang, vi fandt én,” siger hendes mor Brooke Desserich, til Daily Mail.
Udgav en bog
To år efter Elenas død besluttede forældrene Keith og Brooke at udgive en bog som en hyldest til deres datter, og som en måde for Gracie at mindes sin storesøster.
Bogen indeholder alle sedler – undtagen to, som forældrene beholdt for at have dem med sig, hvorend de går. Alle indtægterne går ubeskåret til cancerforskning.
“Det er vores måde at gemme den sidste besked på”, siger Brooke til Daily Mail.
Det er så sørgeligt, når et barn tages fra os i så ung en alder.
Selvom Elena ikke findes blandt os længere, vil hun aldrig nogensinde blive glemt.
Del artiklen med dine venner på Facebook, hvis du også hader cancer!
