Mor til to bliver kørt på hospitalet med hovedpine – kort efter bliver hun lagt i koma

Den 35-årige mor til to Rachel McKinneys’ pludselige død minder os om altid at tage uventede symptomer meget alvorligt, men også at huske, at livet er skrøbeligt.

Hvad der startede som hovedpine førte til, at Rachel blev lagt i koma, inden nogen havde informeret hendes familie, som aldrig fik sagt farvel, hvilket blandt andet Manchester Evening News har skrevet om.

Det var i februar, at sygeplejersken Rachel McKinney, 35, pludselig begyndte at få hovedpine og problemer med at tale. Det hele var både uventet og mærkeligt, da Rachel altid havde været en sund person, som var helt frisk.

Bekymret for at det var et slagtilfælde

Hendes mand Kevin blev straks bekymret for, at Rachel var ved at få et slagtilfælde. Da han ringede til lægerne, sagde de, at Rachel burde kontakte Stepping Hill Hospital. 

Kevin kørte Rachel derhen, men på grund af coronarestriktioner måtte han og sønnerne vente i bilen.

Undersøgelser viste, at Rachel havde en inflammation i hjernen. Hun fik det hurtigt værre og måtte blive på hospitalet.

Foto: Facebook/Rachel Mckinney

Otte dage gik og i denne tid fik Kevin og sønnerne ikke meget information om, hvad der foregik.

Ingen fik lov at se moren inden hun blev lagt i koma

Da Rachels tilstand forværredes til det punkt, hvor hun ikke kunne gå, blev hun overført til Salford Royal Hospital. Der besluttede man at lægge hende i medicinsk koma. Men hendes familie fik aldrig nogen information om dette på forhånd.

“Ingen fik lov at se hende, inden hun blev lagt i koma – hun var alene uden familie der”, fortæller søsteren Gemma til The Mirror.

“Hospitalet fortalte hendes mand og vores mor, at hendes tilstand var permanent via telefonen, og min mor kunne ikke engang høre, hvad de sagde”.

Da lægerne indså, at Rachel aldrig ville vågne af sit koma, besluttede de at slukke for de livsforlængende maskiner. Kort efter blev familien informeret. 

“Så meget vrede og sorg”

“Det er uhyrligt, for vi kunne ikke være der, da hun virkelig behøvede os”, siger Rachels søster Gemma til The Mirror. 

“Der er meget vrede og sorg i dette”. 

Rachels dødsårsag var ifølge The Mirror multipel sklerose. En tilstand, som ikke kan helbredes, men som patienten kan leve med, inden de bliver så svage som Rachel.

Hendes familie har anmodet om at få udleveret hendes journaler og har hyret en konsulent i London, som skal undersøge hendes sag.