Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Moren chokeres over at finde sin baby hos en fremmede, så siger han 5 ord som får hende til at græde

Det er veldokumenteret, at fysisk nærkontakt har en helbredende effekt på os mennesker, især når det handler om for tidligt fødte børn. For en af forældrene kan det være svært at være væk blot for en stund, og man vil helst være på sygehuset hele dagen og bare holde om miraklet. 

Men en gang i mellem må man desværre tage hånd om verdenen uden for babyboblen, og måske løbe et ærinde eller købe mad. Så skal du ikke klandre dig for hårdt, selvom mange sikkert føler sig skyldige nu og da. 

På børnesygehuset i Atlanta, USA, findes en person som de seneste tolv år har gjort livet lidt lettere for alle nye forældre. I USA findes en "sygehusmorfar" i form af David Deutchman. Han siger selv, at han gennem årene har holdt i nærheden af tusind børn for at gøre livet lettere for forældrene.   

For 15 år siden gik David på pension efter en lang og fremgangsrig karriere indenfor international markedsføring. Han følte, som så mange andre pensionister, at han havde vældig meget fritid, og han vidste ikke, hvad han skulle bruge dagene på. Han gav forelæsninger på nogle universiteter i nærheden af sit hjem. Men han ville gerne gøre noget mere – og betale tilbage til samfundet på en eller anden måde. 

Så kom han på, at han kunne gøre en indsats for de seneste ankomne til verden. Han gik ind på sygehuset og stillede et helt enkelt spørgsmål, om de havde behov for en frivillig af nogen slags. I et år hjalp han til på børneafdelingen, og senere syntes de, at han var til mere nytte på neonatal intensivafdelingen.

– Inden jeg vidste af det, så holdt jeg pludselig små babyer, siger David ifølge People og griner.

– Og nu er tolv år pludseligt gået…

82-årige David er gift, har to døtre i 50-årsalderen og to børnebørn. Han fortæller, at arbejdet på sygehuset ikke bare hjælper børnene. Det har også været en velsignelse i hans eget liv. 

– Det er vældigt behageligt og giver så meget igen, ikke mindst når babyerne græder og man får trøstet dem. Det er noget jeg elsker, ikke kun på grund af babyerne, men også på grund af hele atmosfæren som findes her på sygehuset. 

Men han er der ikke kun for babyernes skyld – men også forældrenes. Det siges, at han ofte låner sin store store arme ud til mødre og fædre som behøver en skulder at græde ud ved.  

– Jeg taler med mødrene og en gang i mellem holder vi hånd. Det er lige så vigtigt at holde moderens hånd. som det er at holde en baby. Der er meget stress for forældre i dag og at have nogen som siger til dem, at de skal gå ud og spise morgenmad og at deres baby nok skal have det godt, mens de er væk, betyder meget for dem. Det er vigtigt, siger han til People. 

Lille Logans mor ved det. Hun tager hjem til sin datter hver aften – men hver morgen skynder hun sig tilbage til sygehuset for at tage sig af sin for tidligt fødte søn. Han var bare 25 uger gammel, da han så dagens lys og moderen havde skyldfølelse over, at hun ikke kunne være ved ham alle døgnets timer. Livet satte en kæp i hjulet. 

Men så forandredes alt. En morgen da hun kom til børnehospitalet så hun, at David sad i en stol med hendes søn i armene. Han lo og præsenterede sig selv: 

“Hej! Jeg er sygehusets bonusmorfar”, og så var det, at hun pludselig brød i gråd. 

Hendes skyldfølelse og stærke uro forsvandt, og mens hun kæmpede for at holde tårerne tilbage, tog hun et billede af David og Logan. Billedet lagde hun på børnehospitalets Facebook-side, og det har i skrivende stund fået flere hundredetusinder til at hylde sygehusmorfaren. 

De skriver: “Dette er bare et billede på et fantastisk øjeblik med en legende af en frivillig som har holdt vores patienter – og deres forældre i hånden – i 12 år”.  

David er bare glad for at kunne hjælpe de små babyer og deres forældre gennem deres måske hårdeste tid i livet. Han siger, at han ikke ved, hvad han kommer til at møde, hver gang han kører ind ad indgangen til sygehuset. 

– Hvis der findes noget jeg kan gøre så mennesker føler, at de bliver passet på, så ved jeg, hvad jeg skal gøre.  

Gud ske tak og lov har flere tv-kanaler og aviser nu rettet deres opmærksomhed mod denne hjertelige indsats. Efter 12 år er det mindste man kan anmode om, at jeg skal dele denne videre. Hvilket hjerte.  

Nu deler vi dette for at hylde den fantastiske morfar!

 

Læs mere om...