Ny forskning viser uventede bivirkninger ved energidrikke

Unge, der drikke flere energidrikke på en dag, løber en større risiko for at udvikle et alkohol- eller stofmisbrug.

Det viser et nyt studie fra University of Maryland, skriver norsk TV2.

I sidste uge slog ambulanceredderen Kjell Moberg alarm efter gentagende gange at have rykket ud for at behandle unge, som har indtaget for meget energidrik.

I et nyt studie fra forskeree ved Center on Young Adult Health and Development på University of Maryland har det vist sig, at der er en ny, overraskende bivirkning ved disse opkvikkende drikkevarer.

Ifølge forskerne kan energidrikke nemlig udgøre en fare for unge, som er i risikozonoen for at udvikle et misbrug senere i livet.

Studiet blev publiceret i Drug and Alcohol Dependence.

© Flickr/AustinKirk

Forskerne fulgte 1100 studerende i fire år, og deltagerne blev defineret ud fra, hvor mange energidrikke de indtog på et år.

51,4 procent af deltagerne havde et højt indtag af energidrik, mens 20,6 procent aldrig drak energidrikke overhovedet.

17,4 drak mådeholdent, mens 10,4 procent indtog mindre og mindre, som årene gik. 

Forskerne kunne se, at de unge, der drak meget energidrik, løb en højere risiko for at misbruge centralstimulerende midler (såsom kokain, amfetamin og ecstasy) samt at blive diagnosticeret med alkoholisme.

Tidligere har eksperter også advaret om, at personer, der drikker store mængder energidrik, lever farligt.

Studier har vist, at hjerteproblemer er forbundet med de opkvikkende drikkevarer, skriver Canadian Journal of Cardiology.

Det svenske Livsmedelsverket skriver, at energidrik ikke er farligt i små mængder, men at overindtag kan være skadeligt.

Ifølge De Samvirkende Købmænd er der ingen aldersbegrænsning på køb af energidrik i Danmark – men det er lovpligtigt at skrive på emballagen, at energidrikke “ikke bør indtages af børn eller gravide”.

Hvad synes du? Del gerne din holdning i kommentarerne og del artiklen videre på Facebook!