Sygeplejersken siger op med øjeblikkelig virkning – fik nok af alle som trodser covid-19: “Jeg er chokeret”

Coronapandemiens anden bølge er her, og sundhedspersonale over hele verden kæmper for at klare presset og den øgede arbejdsbelastning.

I foråret fortalte blandt andet flere sygeplejersker om overarbejde og ubehagelige arbejdsforhold, samtidig med, at de udsatte sig selv for alvorlig smitterisiko.

Mange var tæt på at ramme muren, men det er ikke det, som er årsagen til, at sygeplejersken Ashley Bartholomew fra Texas har sagt op.

Nu sætter hun foden ned over for alle, som ikke tager covid-19 alvorligt. 

Siden det første tilfælde af covid-19 blev opdaget for cirka et år siden, er 1,5 millioner mennesker døde af virussen, ifølge Worldometers.

Sygeplejersken sagde op

Sygeplejersken Ashley Bartholomew, fra Texas, plejede at elske sit job inde på kirurgisk afdeling. Da pandemien brød ud, blev Ashley flyttet til intensivafdelingen for covid-19-smittede. Og det var tiden der, som skulle føre til, at Ashley sagde op.

Her er Ashley Bartholomews egne ord på Twitter:

“Jeg er sygeplejerske i El Paso og blev for nylig flyttet fra kirurgisk til Covid-enheden. 

Jeg sagde mit job op i sidste uge, og jeg har flere gange fået spørgsmålet ‘Hvad var bristepunktet?’. Jeg ved det ikke specifikt, men jeg kan dele dette: En tråd”, indleder sygeplejersken sit første Twitterindlæg, som kom til at gå viralt og blev bemærket af CBS News. 

Fortæller om bristepunktet

En af Ashleys sidste vagter var en “øjenåbner”, som hun selv beskriver det. Den aften var flere nye patienter kommet på intensiv for at blive behandlet for covid-19.

Det høje antal betød, at Ashley og hendes kolleger løb rundt for at nå det hele.

“Covid er ikke værre end influenza”

En af patienterne var en fyr, som Ashley talte med. 

“Han nævnte, at han “hader falske nyheder’. Han sagde, ‘Jeg tror virkelig ikke, at covid er værre end en influenza. Jeg præciserede ‘Men det har ændret sig, ikke?’. 

‘Nej, det tror jeg stadig. Jeg må bare spise vitaminer for mit immunforsvar. Det er medier, som gør det til en stor ting’. 

Jeg er chokeret”, skriver sygeplejersken. 

Ashley fortsætter med at lufte på Twitter, hvordan sygeplejersker altid er nødt til at have et poker-ansigt for andre patienters skyld. De fortæller ikke, at en anden patient lige er død, eller hvor dårligt noget er. De skal sprede håb, men i det her tilfælde var det svært for Ashley at holde masken.

Den unge mand var ikke den første Ashley havde mødt, som ikke tog coronavirussen alvorligt, men den aften havde sygeplejersken set flere døende personer end nogensinde samme aften, og derfor var hun nået til et bristepunkt.

Lige da besluttede Ashley, at hun var færdig. Hun kunne ikke længere knokle for mennesker, som vendte det blinde øje til en livstruende smitte, som hun og hendes kolleger forsøger at stoppe.

Sygeplejersken Ashley har delt sine ord i håb om at nå ud til alle, som ikke tager covid-19 alvorligt.

Hendes indlæg er blevet spredt så meget, at flere amerikanske medier har bemærket det og fortsætter med at sprede hendes budskab.

https://www.youtube.com/watch?v=7Q-P2mx8830