Arkivfoto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix – Billedet stammer ikke fra den omtalte situation.

Nordjysk kvinde jokede overfor ekspedienten: Svaret fik datteren til at græde

En familie fra Mariagerfjord Kommune fik sig en gedigen overraskelse i november.

At handle er noget de fleste danskere oplever ofte. Nogle handler fast ind en gang om ugen, hvor de har planlagt en uge frem, mens andre tager det mere som tingene kommer.

En familie fra Mariagerfjord Kommune fik sig lidt af en overraskelse, da de en fredag i november bare lige hurtigt skulle i Brugsen.

En mor, datter og datterens mand havde nemlig i flere år spillet en fast Lotto-kupon, som de havde fået fornyet hver tredje uge. Men fordi de endnu ikke havde vundet nogen stor gevinst, havde moren overvejet, om de skulle stoppe med at spille.

Derfor kom moren med en lille joke, da de var nede for at få kuponen fornyet – hvor hun på ingen måde havde ikke regnet med lige det svar.

– Min mor sagde faktisk til den unge mand, der stod i kiosken, at hun kun ville have kuponen fornyet, hvis der var en million på den. Så jeg kan lovede for, at hun lignede et spøgelse i ansigtet, da maskinen så lidt efter bippede helt vildt, fordi der var en stor gevinst, fortæller datteren i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

På kuponen gemte der sig tre millioner kroner, og det bragte følelserne frem hos datteren.

– Jeg skal indrømme, at jeg græd af glæde. Jeg havde haft en virkelig dårlig dag og var helt stresset – og så pludselig står man der som millionær på sådan en trist og grå fredag. Det var helt vildt. Jeg har stadig ikke helt forstået det, siger datteren.

Familien har valgt, at datteren og hendes mand skal have to millioner, mens moren skal have en million kroner.

“Man spærrer lige øjnene op en ekstra gang”

Nogle af pengene skal ifølge familien gå til ny have, mens nogle af pengene allerede er brugt på fornuftige ting.

– Det var faktisk ret vildt. Et par uger efter vi havde vundet, skulle jeg lige ind og tjekke noget på min konto. I de få minutter jeg var inde på netbank, rullede gevinsten ind. Man spærrer altså lige øjnene op en ekstra gang, når der pludselig står så mange nuller på kontoen. En helt syret oplevelse. Så gik jeg ind med det samme og betalte restgælden i vores bolig. Bare fordi jeg kunne. Det var altså en fed følelse.

Der skal også være plads til opfyldelse af mere eksotiske drømme, nu hvor de rigtige tal er vundet i Lotto, men efter drømmerejsen er kommet indenfor rækkevidden, så har fornuften ramt parret i valg af rejser, så Maldiverne ikke længere har førsteprioritet.

– Altså for prisen på en tur til Maldiverne kan man jo nærmest få tre rejser til Bali. Så vil vi egentlig hellere ud at rejse tre gange i løbet af de næste tre år, end at bruge pengene på en enkelt luksustur. Selvom det da ville passe sig for en Lotto millionær, siger kvinden med et grin. 

Selvom julen står for døren, så kommer den ikke til blive påvirket af familiens nye status.

– Man kan jo nærmest ikke proppe mere mad ned,  og vi har en datter, som bliver rigeligt forkælet i forvejen. Så vi holder os til det sædvanlige budget på julemiddagen og gaver. Dog kan jeg jo ikke styre, hvad min mor gør med sin million. Jeg kunne godt forestille mig, at der røg lidt ekstra ind under træet. 

Hvor er det bare dejligt at høre, at familien nu får mulighed for at opfylde nogle af deres drømme.

Del for at ønske dem tillykke!