Foto: Olufson Jonas / Ritzau Scanpix

Ærlige Cecilie Hother om sorgen: “Det lette svar ville være…”

Tv-værten Cecilie Hother mistede i marts sin ufødte søn, Karl. Siden har hun kæmpet med sorgen, og hun har tidligere fortalt, at livet aldrig bliver det samme. Selvom sorgen aldrig forsvinder, så har hun fået den lidt mere på afstand, og i et nyt ærligt indlæg på Instagram, åbner hun op om, hvordan hun har det.

For parret Cecilie Hother og Thomas Honoré blev livet forandret, da de mistede deres ufødte søn, Karl. Parret havde i forvejen datteren Ellinor, og så som alle kommende forældre frem til at byde den lille ny velkommen til verden. Desværre mistede de deres barn, og siden har familien forsøgt at håndtere sorgen.

Cecilie Hother fik stor ros af mange på de sociale medier, fordi hun gik ud og fortalte åbent om både tabet og sorgen. I april valgte tv-værten at donere sin løn til landsforeningen for spædbørns død, da hun på den måde kunne give tilbage til en forening, som havde hjulpet hende i sorgens stund.

Selvom det er hårdt, så har hun valgt at fortælle lidt mere om, hvordan hun har det – så andre i samme situation også kan få hjælp.

– Det lette svar ville være, at jeg har det okay. Jeg kan godt gå ud, men jeg er ikke okay. Jeg er glad for, at folk spørger, og det må man endelig blive ved med. Men jeg er ikke okay, siger hun i en story på Instagram og fortsætter:

– Når det er sagt, så går det bedre. Jeg har dage, hvor det er rigtig godt og kan grine, og jeg elsker at mærke den glade følelse. Men der er også dage, som kan starte rigtig godt, men hvor filmen knækker.

Foto: Olufson Jonas / Ritzau Scanpix

Her kommer hun i sin story ind på et eksempel fra dagen før. Her startede dagen godt, men pludseligt oplevede hun, hvordan filmen knækkede.

– Sorgen væltede ind over mig, og de små problemer blev store, og jeg kunne ikke få tingene til at hænge sammen, fortæller hun ærligt.

Cecilie Hother har også lavet et indlæg på Instagram, hvor hun har en vigtig bøn til folk, som måtte se hendes story. Det har nemlig ikke været nemt for hende, og derfor opfordrer hun visse folk til at tænke sig om, inden de kommenterer.

– Det er sårbart for mig, så venligst. Hvis du ikke har noget pænt at sige/skrive, så lad være. Hvis du er i tvivl, så tænk at du skal kunne sige det til mig ansigt til ansigt, kan du ikke det. Så lad være. På forhånd tak!, skriver Cecilie Hother på Instagram.

Hvor er det stærkt, at Cecilie Hother fortæller dette. Del for at sende en varm tanke til tv-værten.