Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Andrea Rudolph med vigtig opfordring et år efter kræftdiagnose: ‘Hold øje med din krop’

I februar 2021 fik Andrea Rudolph en besked, der ændrede hele hendes liv.

Efter hun fandt en knude i sin venstre armhule, gik det hele stærkt, og hun fik konstateret brystkræft.

Sidenhen har hun været meget åben omkring sin sygdom på de sociale medier og delt billeder og erfaringer gennem hele forløbet.

Hun har både været igennem et længere kemo-og stråleterapiforløb og fået opereret sit ene bryst væk.

Tilbage i september kunne hun dele de gode nyheder om, at hun nu var kræftfri.

– Der bor ikke kræft i min krop længere, jeg er rask. Det er føles fuldstændig surrealistisk og jeg kniber mig selv i armen, skrev hun dengang i et opslag på Instagram.

Nu er der gået et år fra hun fandt knuden i armhulen, og den 44-årige forretningskvinde og tidligere tv- og radiovært, Andrea Elisabeth Rudolph, har nu et vigtigt budskab til danskerne:

– Hold øje med din krop, tjek dig selv og gå til lægen hvis du mærker forandringer.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse får hvert tredje dansker konstateret kræft.

Forretningskvinden forklarer, at selvom hun nu er erklæret kræftfri, er hun ikke den kvinde, som hun var før:

– Kræft fri er ikke det samme som frisk og rask, jeg arbejder på at komme tilbage…eller det passer faktisk ikke, jeg skal ikke tilbage jeg er på vej et nyt sted hen. Den rejse er hverken helt eller halvt færdig og jeg lærer mig selv bedre at kende hver eneste dag, skriver hun i et opslag på Instagram.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Sej kvinde! Vi ønsker hende held og lykke og god bedring. Hjælp os gerne med at ønske hende god bedring i kommentarfeltet på Facebook.