Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Anna David er blevet mor igen – deler sødt billede fra hospitalssengen

Den 37-årige musiker er blevet mor for tredje gang.

Der er stor glæde i disse dage hjemme hos Anna David og familien. Den 10. juli kunne hun og partneren Christian Sørensen nemlig byde deres tredje barn velkommen til verden.

De har i forvejen datteren Alba fra juni 2011 og sønnen Noam fra februar 2019. Men nu har de begge to en lillebror.

– Så er lillebror kommet til verden. 4430 g ren kærlighed, skriver Anna David til et billede fra hospitalssengen, hvor hun sidder sammen med sine tre børn.

Hun sender en særlig tak til jordemoderen, som var med under hele fødslen, samt resten af personalet der var til at gøre det til endnu en god oplevelse.

Sikke et dejligt billede. Nu hjælpes vi ad med at ønske familien tillykke med familieforøgelsen!