Annette Heick fylder 50 år i dag: Bliver fejret med stor kærlighedserklæring

I dag fylder tv-vært, journalist, sangerinde 50 år og bliver i dagens anledning hyldet af sin mand, Jesper Vollmer.

Annette Heick er mange ting. Hun er datter af det folkekære dansktoppar Keld og Hilda Heick, mor til to drenge, tv-vært, forfatter, journalist, skuespiller, sangerinde og tegnefilmsdubber.

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Hun startede sin karriere som journalist i 1987 på B.T. og fortsatte derfra til Se og Hør, hvor hun var frem til 1996.

Hun er desuden uddannet ejendomsmægler.

Og idag, den 12. november, runder hun de 50 år.

Det markerede hun allerede i går aftes, da hun delte et godnat-billede på sin Instagram-profil med ordene:

– Godnat og farvel til 40’erne🇩🇰

I dag har fødselsdags-‘barnet’ delt et smukt udsigtsbillede og skrevet:

– Smukt vejr på min yndlingsø 🇩🇰🎂🍾

Masser af søde ord

Også Annettes mand, tv-kokken Jesper Vollmer, har delt et opslag på sin Instagram-profil i anledning af sin hustrus fødselsdag, og her holdt han ikke igen med de kærlige ord og søde billeder.

– Når vi står op i morgen, så er det en lidt særlig dag. Hende her, som jeg i øvrigt elskerubetinget, gider ikke det der 40’erne mere. NU er det kun 50, der tæller. I hvert fald det næste års tid.
I dag skal hun kysses og krammes på, til hun sparker mig væk…
Tillykke min dejlige skat 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Til Billed-Bladet fortæller Annette, at dagen skal fejres med gode veninder, og så har hun også en sød familie, der uden tvivl vil fejre hende.

Annette Heick er for nylig udkommet med selvbiografien ‘Datteren’, og har siden efterårsferien haft sin gang på Det Kongelige Teater, hvor hun skal spille med i musicalen ‘Mathilda’.

Vær med til at ønske Annette tillykke med den runde dag i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!