Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Badehotellet-stjerne med trist nyhed: Må trække stikket

Skuespiller Anne Louise Hassing, som blandt andet er kendt for sin rolle som Therese Madsen i Badehotellet, lider af slidgigt.

Derfor har hun været nødt til at aflyse sin deltagelse i City Singlers 10-års jubilæumsshow ’Gammel vin på nye tasker’ i Glassalen i Tivoli.

Det skriver Her & Nu ifølge Ekstra Bladet.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

På grund af slidgigten kan Anne Louise Hassing nemlig umuligt stå på scenen fire aftener i træk.

– Min læge har simpelthen frarådet mig det. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen, siger Anne Louise Hassing til Her & Nu.

Den populære skuespiller er dog ikke skrevet helt ud af City Singlers show. Hun kommer nemlig til at medvirke via nogle indslag på storskærme.

Det oplyser Tivoli på deres hjemmeside:

– En rygskade har vist sig at være mere drilsk end først antaget, og Anne Louise Hassing når desværre ikke at blive klar til at lave liveshows. Hun må derfor trække sig fra scenen i det nye show med City Singler ’Gammel vin på nye tasker’, der har premiere 19. september 2019 i Glassalen. Hun medvirker dog fortsat som kreativ kapacitet og via sjove indslag på storskærme i selve showet, lyder det fra Tivoli.

Udover Anne Louise Hassing består City Singlerne af Trine Gadeberg, Kaya Brüel og Anne Sofie Espersen.

Nu sender vi gode tanker til Anne Louise Hassing og ønsker hende rigtig god bedring!