Birgitte Hjort Sørensen om sin karrieres nedtur: ‘Jeg havde ikke tøjlerne til mit eget liv’

Skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen fortæller om den store nedtur, hun oplevede, da hun forsøgte at gøre karriere i USA.

Egentlig havde hun fået sin livs chance, da Birgitte Hjort Sørensen skulle med i den amerikanske TV-serie ‘Vinyl’ i USA.

Men faktisk endte den store mulighed med at blive skuespillerens største nedtur.

For rollen i TV-serien endte med ikke at blive så stor, som hun havde regnet med, og det tog langsomt pusten fra hende.

– Jeg havde bare en sommer, hvor jeg i 14 dage sad inde i min lejlighed og så ‘Frasier’ på min computer og spiste pommes frites, fordi jeg kunne ikke rigtig komme udenfor en dør, siger hun ærligt i podcasten ‘Fiasko’.

Kursen skulle ændres

Birgitte Hjort Sørensen havde fået en fornemmelse af at have sluppet vejgrebet, og hun fornemmede klart, at hun måtte finde en anden vej i livet.

Hun var ensom i forhold til arbejdet i udlandet og meget bundet til et arbejde, hvor hun ikke fik lov at udfolde sig.

Det føltes næsten som om, at Birgitte Hjort Sørensens hjerne ‘brændte’, og skuespilleren nåede frem til, at hun ikke kunne tage ordentligt stilling til hendes arbejdsliv.

Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Studie blev løsning

Ud over det fyldte det, hun kalder ‘et konfliktfyldt og problematisk’ parforhold også tilbage i Danmark.

Birgitte Hjort Sørensen tænkte derfor mere og mere over, hvornår hun selv var glad, og til sidst nåede hun frem til, at det var tid til at læse videre.

Ud over det opsagde den danske skuespiller også samarbejdet med sin agent i hjemlandet, og så blev hun klogere på generelt, at ikke alle æg skulle lægges i samme kurv.

Familien blev stiftet

Til sidst opgav hun karrieren i udlandet og vendte i stedet retur til Danmark, hvor hun stiftede familie med kæresten Kristian Ladegaard Pedersen.

I dag er hverdagen præget af små børn, og livet er for altid forandret for den populære skuespiller, der har fundet sine prioriteter.

LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort Sørensen fylder 40: ‘Jeg er overvældet og dybt taknemmelig’

Hvor er det godt, vi har Birgitte Hjort Sørensen hjemme i Danmark igen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!