Bryllupsdag i dag: Se de glade billeder fra forlovelsen

Den 14. maj 2004 præcis klokken 16.00 åbnede portene ind til kirkerummet i Københavns Domkirke og Mary fik sin Frederik.

For over hundrede år siden var den 14. maj dagen, hvor kong Christian X overtog tronen fra sin far, kong Frederik IIX.

Men i vores årtusindeskifte er dagen i dag en mærkedag af helt andre årsager – i dag fejrer kronprinsparret nemlig deres 17. bryllupsdag.

Enkelt og elegant kjole

Det var en glædens dag, da australske Mary Elizabeth Donaldson gik op ad kirkegulvet i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, arm i arm med sin far, John Donaldson.

Hun bar en smuk og enkel, langærmet kjole i hvid duchesse.

Ved alteret ventede kronprins Frederik på sin kommende hustru. Sammen bekræftede de ægteskabet over for biskop Erik Norman Svendsen.

En anden glædens dag

Også den 8. oktober 2003 fremstår højst sandsynligt som en glædens dag for vores kronprinspar. Det var nemlig den dag, de officielt blev forlovet. På et pressemøde erklærede de deres kærlighed, og der blev taget nogle billeder, som tydeligt viser, hvor glade parret var.

Se billeder fra den officielle forlovelse her:

Parret viser stolt ringen frem. Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
Det glade par for i dag 17 år siden. Foto: Thomas Søndergaard/Ritzau Scanpix

Stort tillykke med dagen til vores skønne kronprinspar! Vi ønsker jer tillykke nu i kommentarsporet under artiklen på Facebook!