Foto: Juergen Hasenkopf/Imago/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki deler inderligt ønske for børnene: ‘Det er meget vigtigt for mig’

Tennis-stjernen Caroline Wozniacki har to børn, og for hende er der ingen tvivl om, at hun har et helt specielt ønske for børnene.

For godt tre måneder siden blev Caroline Wozniacki og manden, David Lee, forældre for anden gang.

Det betyder, at parret nu har to små børn, James og Olivia, og dem har Wozniacki altså et inderligt ønske for. Det deler hun i en story på sin Instagram, skriver Se og Hør.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Juergen Hasenkopf/Imago/Ritzau Scanpix

Læs også: Caroline Wozniacki deler søde ord om familien: Sådan har lillebror ændret vores liv

Læs også: Caroline Wozniacki deler familiebilleder fra julen: Viser manden og børnene frem

Drømte om en stor familie

I oktober 2022 blev den 32-årige Caroline Wozniacki mor for anden gang. Den tidligere tennisspiller har nu to børn sammen med manden David Lee.

Hun har altid drømt om en stor familie. Men på grund af sin leddegigt har Caroline Wozniacki altså droppet planerne for det.

Efter sin seneste fødsel fik hun nemlig et giftanfald, hvilket gjorde, at hun blev nødt til at være sengeliggende i noget tid.

Heldigvis har det ikke slået hende helt ud. Hun har nemlig udtalt, at hun gerne vil have et tredje barn i fremtiden.

Familiens mange sprog

Selv om Caroline Wozniacki er født i Danmark, er hun vokset op med to polske forældre. Fra barnsben har hun derfor selv talt både dansk og polsk flydende.

Ud over det er der også en del andre sprog i spil hos den lille familie.

Caroline Wozniackis mand, David Lee, er nemlig amerikaner og taler engelsk, og sammen bor parret i Monaco, hvor det officielle sprog er fransk.

Deler inderligt ønske

På Instagram er hun derfor blevet spurgt ind til, om hun lærer sine børn at tale dansk.

Det svarer hun ifølge BILLED-BLADET på i en story på Instagram, hvor hun deler sine tanker om børnenes sprogfærdigheder.

Og det er altså et inderligt ønske for Caroline Wozniacki, at hendes børn lærer forskellige sprog i en tidlig alder.

– Absolut! Det er meget vigtigt for mig. Det er en kæmpe gave for børnene at kunne forskellige sprog i en tidlig alder. Olivia responderer lige godt på dansk, polsk og engelsk. Jeg håber, at det bliver det samme med James, svarer Wozniacki på spørgsmålet ifølge Se og Hør.

Hvor er det inspirerende!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.