Foto: Bo Nymann / Photographer Bo Nymann / Ritzau Scanpix

Cecilie Hother i cykeluheld – måtte løbe hjem i trusser

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Åhhhhhhhh!!!”

Sådan udbryder Cecilie Hother straks efter, hun har været involveret i et uheld på sin cykel.

Da tv-værten kører med sin datter på ladcyklen, sidder hendes nederdel pludselig urokkeligt fast ved cyklens hjul. I sin frustration over at være strandet midt på villavejen med barn i vognen og tøj i tandhjulet, filmer Hother en kort video, hvor hun fortæller om det pikante problem.

“Det her det er virkelig et hverdagsdilemma af kaliber. Nederdelen sidder fast i cyklen – og nederdelen sidder fast i mig. Cyklen kan ikke bevæge sig. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke få den her ud!” siger en tydelig irriteret Hother.

Men så træffer hun en beslutning, de fleste nok vil have mareridt om…

 

Med et “lettere utålmodigt barn” i cyklen må Cecilie Hother straks gøre noget for at komme videre i programmet, så hun ikke står med nederdelen i klemme midt på villavejen.

Her er, hvad hun med egne ord gjorde:

“Løsningen blev følgende: En sød dame stoppede og hjalp mig med at få Ellinor op, for hende kunne jeg ikke nå. Da der så var menneske-tomt og bil forladt på vejen, smed jeg nederdelen, og med Ellinor i hånden, startede trusse-løbet hjemad. Der har aldrig været så langt hjem!!!!!!!” skriver Cecilie Hother, som altså løb fra cyklen til sit hjem i trusser.

Men trusseløbet gik ikke helt som planlagt:

“Selvfølgelig skulle min nabo da lige til at køre på arbejde, som jeg kom løbende der – ømt syn!” indrømmer den populære tv-vært, som derefter nåede hjem, så hun kunne iklæde sig en ny nederdel, uden yderligere problemer.

Cecilie Hother har selv afsløret den pinlige episode på Instagram, men hvis hun havde forsøgt at holde den hemmelig, var det nok alligevel aldrig lykkedes:

“Sikke en start på dagen! Og Ellinor er i børnehaven og har allerede lystigt fortalt om vores morgen,” forklarer hun.

Se Cecilie Hothers video lige her:

View this post on Instagram

….løsningen blev følgende: – en sød dame stoppede og hjalp mig med at få Ellinor op, for hende kunne jeg ikke nå. – da der så var menneske-tomt og bil forladt på vejen, smed jeg nederdelen, og med Ellinor i hånden, startede trusse-løbet hjemad. – der har aldrig været så langt hjem!!!!!!!🏃‍♀️🏃‍♀️🏃‍♀️ – og ja, selvfølgelig skulle min nabo da lige til at køre på arbejde, som jeg kom løbende der – ømt syn! 😳 – ny nederdel på, cykel bukseret til side, og ønsket om at spare miljøet for lidt CO2 ved at cykle til børnehaven, må udsættes til imorgen, når jeg forhåbentlig har fået klippet yndlingsnederdelen ud. – den var jeg virkelig glad for! – nu sidder jeg i toget til Odense på vej på arbejde, men en kop Panodil Hot, og får styr på min sommerforkølelse. Sikke en start på dagen! 😂😂😂(Og Ellinor er i børnehaven og har allerede lystigt fortalt om vores morgen) #heltuperfekt #morunderholder #sikkeenstartpådagen #trusseløb #mandagpåentorsdag #farvelyndlingsnederdel #ingenmakeup #nynnehistorie @milledin #dereraltidenløsning #jeggrinerafdetiaften

A post shared by Cecilie (@ceciliehother) on

Åh nej, hvor må det have været pinligt at stå i sådan en uheldig situation. Dejligt at du har selvironi, skønne Cecilie Hother – du fortjener en tommelfinger opad på Facebook!