Christian Degns anderledes gave til kæresten: ‘Det er den mest sindssyge gave’

‘Nybyggerne’-vært Christian Degn var i det personlige og kreative hjørne, da han skulle finde en fødselsdagsgave til sin kæreste.

42-årige Christian Degn ville gerne gøre noget ekstra særligt ud af gaven til sin kæreste Trine Johst Vammen, da hun fyldte 31 år den 28. juli.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Tilbage i juli afslørede det forelskede par, at de havde fundet kærligheden i hinanden. Det gjorde de på Instagram, hvor Christian Degn delte nogle søde billeder af de to sammenslynget i vandkanten på stranden.

Da Trine så havde fødselsdag kort tid efter at de havde mødt hinanden, måtte den populære tv-vært Christian Degn gøre noget særligt for at imponere sit hjertes udkårne.

Han lykkedes med at finde på en personlig og noget utraditionel gave – nemlig en specialdesignet riffel. For hvad giver man ellers en kvinde, som elsker at gå på jagt?

‘Det er jo for nemt at give et smykke!’

Valget faldt på en jagtriffel, hvilket passede ganske glimrende til Trine, som holder af at gå på jagt.

– Det er jo for nemt at give et smykke! Og riflen bliver ikke lige så let væk!, fortæller en glad Christian Degn til Billed-Bladet.

Heldigvis faldt den anderledes gave i god jord hos Trine, som fortæller til mediet:

– Det er både den mest sindssyge og den mest romantiske gave, jeg nogensinde har fået. Alt det arbejde, der ligger i det, alle detaljerne og vores fælles interesse for jagt. Det er en gave, der er så meget mig.

Trine er heller ikke bleg for at vise sin interessere for jagt og riffler på sin Instagram-profil.

Se billedet af en glad Trine, da hun modtager sin personlige jagtriffel, lige her!

Sikke en anderledes gave!

Ville du selv blive glad for sådan en gave?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!