Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen deler sød video af nyfødte tvillinger: Nu smelter de alles hjerter på nettet

Kendisfrisør Dennis Knudsen er blevet far til tvillingepiger. Nu deler han sød video af de to nyfødte piger, som ikke er til at stå for.

Dennis Knudsen kan nu kalde sig far til fire. De nyeste medlemmer i familien kunne farmand byde velkommen til verden for en uge siden.

De to nyfødte piger blev nemlig født ved et planlagt kejsersnit den 15. september.

I den forbindelse var Dennis Knudsen taget til USA for at tage imod tvillingerne, som blev båret af en rugemor.

Pigerne ser allerede ud til at have knyttet et stærkt bånd til hinanden ud fra den hjertelige video, som Dennis Knudsen nu har delt i et opslag på sin Instagram.

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Videoen smelter alle hjerter på internettet.

Her ligger de to tvillingepiger en tidlig morgen på sengen. Lillesøster strækker sine små arme ud, imens storesøster holder om hende.

– Hej skat, hej! Ja, storesøster holder om dig, siger en stolt og glad Dennis Knudsen i videoen.

Far til to raske piger

Dennis Knudsen er blevet far til to piger, som efter alt at dømme har det godt.

Pigen Aura er 52 centimeter lang og vejer 3160 gram, mens Naomi er 46 centimeter og vejer 2650 gram.

Det er Aura, som er storesøster, og som i videoen holder om lillesøsteren Naomi.

Hjemme i Danmark har de to nyfødte piger to brødre. Det er drengene Noah og Lucas, som Dennis Knudsen også er blevet far til ved hjælp af en rugemor.

Det har derfor været en lang vej til fædreskabet for den 59-årige kendisfrisør, som på sin rejse har fundet forskellige kvinder at hjælpe ham på vej.

Se hele videoen ved at trykke på play-knappen midt på billedet, og husk endelig at skrue op for lyden.

Læs også: Nu er Dennis Knudsen tvillinge-far: Her hans første besked efter fødslen

Hvor er det bare skønt at se!

Ønsk gerne Dennis tillykke med pigerne i kommentarsporet under artiklen på Facebook.