Dennis Knudsen efter datterens død: Frygtede at miste et barn mere

Frisør Dennis Knudsen taler åbent om sorgen efter lille Naomis død, og at han efterfølgende vogtede over sine tre øvrige børn.

Det har været en svær tid for den 59-årige frisør Dennis Knudsen, efter hans datter Naomi døde i starten af november sidste år.

Men i dag forsøger han at være den bedste far for sine tre øvrige børn, Lucas, Noah og Aura.

Deres liv har han også været bekymret omkring, efter hans datter pludseligt døde kun seks uger gammel, mens hun sov.

– Jeg vågnede hele tiden og vækkede børnene, hvis de sov lidt for tungt. Vi fik Naomi obduceret, for hvis der var noget genetisk, kunne det være, man kunne forebygge, siger han til Se og Hør.

Dennis Knudsen genoplivede

Der var dog ingen forklaring på lille Naomis død. Datteren var fuldstændig livløs og slatten, da han tog hende op den nat, men hun var stadig varm.

Derfor forsøgte Dennis Knudsen selv at genoplive hende, og efterfølgende tog hjerteløbere og ambulancefolk over.

Selv om huset var fyldt med redningsfolk, så var Naomis liv tabt for evigt, og på hospitalet fik den sørgende far yderligere besked.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Familien har støttet

Datteren havde faktisk været død i op til halvanden time, før han fandt hende, og Dennis Knudsen var i chok, som befandt han sig i en ond drøm.

Heldigvis har familie og venner støttet ham og hjulpet ham med at opretholde en hverdag.

Frisøren har desuden besluttet, at han fokusere på det positive for sin egen og børnenes skyld.

Forældre blev orienterede

Efter datterens død sørgede Dennis Knudsen også for at melde åbent ud for de andre forældre i sønnernes vuggestue.

Selv om sorgen fyldte, ville han nemlig gerne være i stand til at komme i institutionen som en glad far for at glæde sine sønner.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen nyder udlandet med børnene: Se de skønne billeder

Vi håber på det bedste for Dennis Knudsen og børnene!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!