Foto: Christer Holte/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen henter tvillingepiger i USA: Deler rørende video

Kendis-frisør Dennis Knudsen glæder sig til at hilse på sine tvillingepiger, som snart kommer til verden. Det deler han i ny video.

Nu er tiden inde. Dennis Knudsen får snart lov til at hilse på sine to små tvillingepiger for allerførste gang.

De kommer nemlig til verden torsdag den 15. september, og Dennis Knudsen kan ikke vente.

Det åbner han op om i en ny video, som han deler på Instagram.

I videoen sidder 59-årige kendis-frisør Dennis Knudsen i flyet på vej til USA for at hente pigerne.

Foto: Christer Holte/Ritzau Scanpix

– Det er sgu vildt det her. Nu sidder jeg i flyveren. Det gør jeg her med SAS på vej til Los Angeles. Jeg sidder med Josefine her, og vi skal simpelthen over at hente mine små piger, siger en smilende Dennis Knudsen i videoen.

Datoen er sat

Dennis Knudsen er ovenud glad for, at han snart får lov til at hilse på pigerne. Datoen er nemlig sat, og den 15. september kommer tvillingepigerne til verden ved et kejsersnit.

– De kommer til verden på torsdag, så det er simpelthen så vildt det her. Det er fuldstændigt vildt at skulle herover og være far igen til to små fantastiske engler, som kommer ned til mig og Lucas og Noah, fortæller Dennis Knudsen i opslaget på Instagram.

Drengene venter derhjemme

Lucas og Noah er ikke med på rejsen til USA, hvor Dennis Knudsen henter sine nyfødte piger.

Det var meningen, at sønnerne skulle rejse med, men den plan blev ændret.

– Lucas og Noah bliver hjemme. De bliver passet af mormor og morfar i huset. De har det også rigtig godt, siger Dennis Knudsen i videoen og tilføjer, at det selvfølgelig bliver hårdt at undvære dem.

Alle fire børn er helsøskende. De har alle Dennis Knudsen som biologisk far og æg fra den samme amerikanske kvinde. Denne gang er det dog en anden rugemor, som bærer pigerne.

Klar til familieforøgelse

Nu er Dennis Knudsen klar til at byde sine tvillingepiger til verden.

Navnene er på plads. De skal hedde Aura og Luna.

– Jeg har to små prinsesser i armene lige om lidt. Det bliver så spændende. I skal nok høre nærmere, slutter Dennis Knudsen af med at sige.

Se hele videoen nedenfor:

Læs også: Dennis Knudsen er snart far til fire: Derfor har jeg valgt at få tvillingepiger

Send gerne en hilsen til Dennis Knudsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.