Dennis Knudsen klar til tvillinge-piger: Sådan skal prinsesserne bo

Glæden er stor hos frisøren Dennis Knudsen, der i morgen sætter sig i et fly mod USA og henter tvillinge-piger hjem, og nu står børneværelset snart klar.

Der bliver knoklet på livet løs hjemme hos kendis-frisøren Dennis Knudsen, der om føje tid kan byde sin to tvillinge-piger velkommen.

Hans amerikanske rugemor er nemlig sat til et kejsersnit den 15. september, og tirsdag sætter han sig på et fly på vej mod USA.

Forberedelserne er da også i fuld gang hjemme i privaten i Korsør, hvor Dennis Knudsen er flyttet til med familien.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Børneværelset males

Her er han netop ved at få malet det værelse, hvor de to tvillinge-piger skal bo.

– Så er pigeværelset snart klar til, når de to små prinsesser kommer hjem, skriver han på Instagram.

Dennis Knudsen er i forvejen far til to drenge, Lucas og Noah, som også er blevet til ved hjælp af en rugemor.

Navne er på plads

Frisøren har allerede udtrykt begejstring over, at de fire søskende snart skal møde hinanden.

De tvillinge-piger har også allerede fået navne, og de skal hedde Aura og Luna.

Huset, hvor familien på fem kommer til at bo, har udsigt til Storebæltsbroen, så der bliver rig mulighed for frisk luft og leg på stranden.

God arbejdslyst!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!