Dennis Knudsen sigtet for vanvidskørsel: Her er nye ord fra advokaten

Tirsdag kom det frem, at Dennis Knudsen nu er sigtet efter en paragraf for vanvidskørsel, og nu taler hans advokat om sagen.

Det må siges, at kendis-frisørens Dennis Knudsens ellers glade sommerferie med ungerne endte som noget af en fuser, da han kom i svære problemer ved Mols-færgen.

Han ankom nemlig for sent med sine tre børn i bilen, og da han blev nægtet at køre ombord – ja så tog fanden ved den ellers så gæve frisør.

Her endte han med at rasere et kontor, flå en bom op ved indkørslen og næsten at påkøre en ansat ved Molslinjen.

Dennis Knudsen sigtet

Selv om man fra Molslinjens side ikke har tænkt sig at gøre mere ud af episoden, så er sagen ikke helt ude af verden for Dennis Knudsen, der nu har fået beslaglagt bil og kørekort.

– Jeg kan bekræfte, at han er blevet sigtet for vanvidskørsel. Han er blevet sigtet for nogle særlige paragraffer i lovgivningen – som man populært kalder vanvidsbilisme, siger hans advokat Mette Grith Stage til Se og Hør.

Hun understreger dog samtidig, at frisørens forseelse ikke er et klassisk eksempel på vanvidskørsel, og Dennis Knudsen stadig er påvirket af episoden.

Dennis Knudsen
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen beklager

Han har da heller ingen kommentarer til sagen og er blevet rådet til ikke at udtale sig af advokaten, der siger, at han er utrolig træt af, at stå i denne situation.

Samtidig videregiver hun, at Dennis Knudsen beklager dybt overfor alle, men at han i situationen var presset, fordi han havde skrigende børn på bagsædet.

Vild udvikling i sagen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!