Dennis Knudsens sønner laver spilopper i køkkenet: Se de nuttede billeder

Frisøren Dennis Knudsen har delt nogle nuttede billeder, hvor hans sønner er på en fejlslagen juice-mission i hans køkken.

Selv om de sidste måneder har været rigtig svære for 59-årige Dennis Knudsen, så har han også meget at glædes over.

Hans to sønner på tre og et år holder ham nemlig oppe efter tabet af lille Naomi, der kun blev seks uger gammel.

Ikke mindst når de går i køkkenet og forsøger sig med at lave en lækker juice til far.

– Far, far. Se vi laver juice til dig 🙏❤️❤️. Det vil sige, de prøvede, men tanken varmer mit ❤️, skriver Dennis Knudsen i et opslag på Instagram.

Mindet lever

Dennis Knudsen har ved flere lejligheder fortalt, at hans tre børn har været hans redning, siden Naomi afgik ved døden i starten af november.

Siden har den kendte frisør fået tatoveret et billede af hende på brystet, og han gør meget ud af at mindes den afdøde med sine børn.

Især har hans ældste søn været mærket af, at lillesøster pludselig var borte, men Dennis Knudsen har gjort det til en mission, at hændelsen ikke er tabu.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen rejste

Frisøren strøg i sin tid Naomis aske ud over havet ved Korsør, mens han havde hendes tvillingesøster på armen.

Desuden sørgede han for at få en rejse udenlands, mens han holdt orlov fra salonen i Korsør for at lægge sorgen på hylden for en stund.

Nu er familien vel hjemme i Danmark og har fejret et dejligt nytår sammen i Dennis Knudsens hjem.

Dennis Knudsen tog afsked

I det nye år led frisøren dog endnu et tab, da hans faste kunde Lise Nørgaard gik bort den 1. januar.

Derfor deltog han naturligvis også i hendes bisættelse lørdag fra Sankt Pauls Kirke.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen deler hjerteskærende nye detaljer: Forsøgte forgæves at genoplive datteren

Hvor er det bare et par skønne drenge!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!