Efter massive rygter: Nu afviser den græske kongefamilie

Der har været massive rygter om, at kronprins Pavlos vil flytte fra New York for at slå sig ned i Athen, men det afviser det græske kongehus nu.

Efter kong Konstantins død er der opstået et vedvarende rygte om, at hans søn kronprins Pavlos vil forlade USA og slå sig ned i Athen med hustruen.

Flere internationale har de seneste dage citeret den græske TV-vært Giorgios Liagas for at sige, at det ske i løbet af i år.

Men den græske kongefamilie selv afviser nu bestemt, at det skulle være tilfældet.

– Jeg kan bekræfte, at disse rygter er fuldstændigt falske. Det er en sårbar tid for dronningen og hendes familie, og jeg forventer, de bruger mere tid sammen, siger talsmand Ivi Macris til BILLED-BLADET.

Droning Anne-Marie bliver

Det vil ske, mens de er samlet i Athen, men ellers er der ikke planer om yderligere ændringer.

Desuden har dronning Anne-Marie ingen intentioner om at forlade Athen, efter hun er blevet enke, lyder det fra talsmanden.

Dronning Anne-Marie er oprindeligt født i Danmark, og hendes fire af hendes børn er bosat i udlandet.

Foto: Ndpg/Backgrid/Ritzau Scanpix

Kongeparret boede i Athen

Sammen med kong Konstantin flyttede hun i 2013 fast tilbage til Grækenland efter i mange år at have boet i Rom og London.

Kongeparret boede mange år på halvøen Pelopennes, men de sidste år tilbragte de altså sammen i Athen.

Her har kong Konstantin og dronning Anne-Marie været tæt på prins Nikolaos og prinsesse Tatiana.

Dronningen samlede familien

Dronning Anne-Marie er da også omgivet af familien, efter kong Konstantin blev bisat mandag.

Onsdag var hun ude med kronprins Pavlos, kronprinsesse Marie-Chantal og flere af deres børn prinsesse Alexia, dronning Sofia, prins Nikolaos og prinsesse Tatiana.

Flere græske medier har berettet, at kongefamilien planlægger en særlig mindeceremoni ni dage efter kongens død.

LÆS OGSÅ: Dronning Anne-Maries ærlige ord om forlovelsen: Far låste Konstantin inde på toilet

Vi sender mange varme tanker til den græske kongefamilie!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!