Efter sygdom: Lisbet Dahl vender tilbage som revy-stjerne

Selv om pension ville være oplagt for Lisbet Dahl, der har døjet med coronasygdom, så er hun nu tilbage hos konkurrenten i Tivolirevyen.

Ikke mere end lige har hun sagt et endegyldigt farvel til Cirkusrevyen på Bakken, før der igen er gode nyheder fra 76-årige Lisbet Dahl.

Hun fortsætter nemlig sit virke for Tivolirevyen, hvor hun skal være instruktør, skuespiller og kunstnerisk leder.

– Jeg havde da ikke tænkt at stoppe på noget tidspunkt. Det er bare noget, alle andre tror, fordi jeg er så gammel, siger Lisbet Dahl ifølge B.T.

Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Corona ramte

Sammen med blandt andre James Price, Andreas Bo og Linda P. skal hun styre løjerne i den traditionsrige revy.

Afslutningen på sine mange år hos Cirkusrevyen blev Lisbet Dahl ikke helt, som hun havde forestillet sig.

Hun blev nemlig ramt af corona, som medførte senfølger, og så fik hun stress samtidig.

– Jeg når at stoppe, inden jeg er helt nede at bide i gulvtæppet, fordi jeg får nogle infektioner, som jeg bliver undersøgt for, sagde Lisbet Dahl i sin tid til B.T.

Revyen var på standby

Beskeden fra lægerne var, at hendes krop havde stress, og at derfor blev det anbefalet, at hun sagde stop i Cirkusrevyen.

Nu er det altså åbentlyst, at Lisbet Dahl ikke har valgt at gå på pension men stadig ønsker at dyrke sit komiske talent.

Selve Tivolirevyen har dog også været sat på standby nogle år for forlystelseshaven i centrum af København.

Det er helt tilbage i 2018, at Tivoli husede ‘Mor og far sidder i Grøften’, og nu kommer der altså hele to tidligere Bakken-stjerner med i den nye opsætning, som får premiere til næste år.

Gode nyheder!

Del dine tanker om Lisbet Dahls comeback i kommentarsporet under artiklen på Facebook!