Elvis Presley ønskede at indspille berømt Dolly Parton-hit: Derfor fik han et nej

Nu fortæller Dolly Parton ærligt, hvorfor Elvis Presley aldrig fik lov at indspille hendes store hit “I will always love you”.

Whitney Houston fik sin lov, og det gik over i historien, men den legendariske kunstner Elvis Presley fik faktisk i sin tid nej til at indspille hittet “I will always love you”.

Det var Dolly Parton selv, der tog beslutningen, og i forbindelse med promoveringen af hendes nye album, fortæller hun nu hvorfor.

Faktisk forlyder det, at Elvis Presley var så vild med sangen, at han sang den for ekskonen Priscilla Presley ved rådhuset efter deres skilsmisse.

– Jeg ville ikke give Oberst Tom Parker lov. Han elskede sangen, ønskede at lave den, gjorde sig klar, de havde allerede ringet til mig for at komme ned i studiet og møde ham, siger Dolly Parton nu til BBC Radio 2.

Krav var stort

De ønskede nemlig, at stjernen var en del af indspilningen og høre sangen, men aftenen inden bliver hun ringet op af Elvis Presleys berømte manager.

Han ønskede rettighederne til sangen – eller i hvert fald halvdelen af dem, men Dolly Parton vidste, det var et stort hit, og at sangen var meget betydningsfuld, så det ønskede hun ikke.

Derfor faldt indspilningen til jorden, fordi Oberst Tom Parker ikke ønskede at fortsætte projektet, og at det smertede sangerinden.

Hun havde altid ønsket, at Elvis Presley skulle synge sangen, og hun har senere skrevet en sang om, hvad der skete dengang under titlen “I dreamed about Elvis”.

Dolly Parton Elvis Presley
Foto: Curtis Hilbun/Wikimedia Commons

To store kunstnere!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!