Emil Midé Erichsen har ændret kurs i livet: Nu afslører han sit næste store projekt

‘Kurs mod fjerne kyster-kendissen Emil Midé Erichsen vil sejle jorden rundt med sin familie, og nu vil han høre fra andre, der har taget de samme valg i livet.

Det er helt nye tider for 34-årige Emil Midé Erichsen, der er kendt fra TV 2-programmet ‘Kurs mod fjerne kyster’.

Han har nemlig valgt at kaste anker og rejse jorden rundt med sin lille familie bestående af hustruen Louise og deres sønner, Rumle og Hugo.

Et drastisk livsvalg, og i den forbindelse har han udgivet en podcast om at lægge kursen om, hvor han nu kommer med en efterlysning.

– Noget af det, jeg er nysgerrig på, er at høre fra andre, som har taget aktive og bevidste valg for sig selv. Hvad drømmen er for dem? Det kan også være et 8-16-job, skriver Emil Midé Erichsen i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

Drømme bliver udlevet

I podcasten vil lytterne altså få et indblik i både søfarerens men også hans gæsters tanker om at lægge den rette kurs for sit liv.

Drømme kan nemlig have mange udtryk, og det kan sætte stor præg på livet, hvis man går bevidst efter dem – om det er så er villa og vovse eller noget andet.

– Jeg bliver ofte spurgt: “Hvordan kommer jeg ud at sejle?” Og jeg ved ikke altid i hvilken retning, jeg skal sende folk. Jeg har måtte give de samme lidt overordnede svar, skrev Emil Midé Erichsen for nyligt på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

Familien er på tur

Det er et af de nyeste opslag fra deres søfart, og her befandt familien sig i den caribiske østat Saint Vincent og Grenadierne.

Det var tilbage i sommer, at han offentliggjorde, at han ville tage på langfart med familien, og at det var uvist, hvor de ville drage hen.

Her understregede Emil Midé Erichsen dog, at det heller ikke var vigtigt, for det vigtigste for dem var nemlig tid – især med deres to små sønner.

Emil Midè Erichsen
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Emil er kendt

Emil Midé Erichsen er søn af TV-vært Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé og desuden barnebarn af søfarer og forfatter Troels Kløvedahl, der især var kendt for sine sejladser med Nordkaperen.

Emil Midé Erichsen har sejlet jorden rundt med sin lillebror Theis Midé Erichsen på skibet Havana og holdt foredrag om sine eventyr.

Nu kan første afsnit af hans nye podcast ‘Drømmen om et andet liv’ høres på Podimo fra den 27. februar.

Vi glæder os til at høre mere om den nye podcast!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!