Forelsket Mette Blomsterberg på rød løber med hemmelig kæreste: “Det er jo en milepæl”

Det er vist ikke helt forkert at sige, at kagedronningen Mette Blomsterberg svæver på de lyserøde skyer for tiden.

Mette Blomsterberg fandt sammen med sin elskede Jack for halvandet år siden, men hun har holdt kortene tæt ind til kroppen, når det kommer til hendes kærlighedsliv indtil nu.

For da hun mødte op på den røde løber til ‘Året der gak’ i cirkusbygningen, havde hun sin udkårne med under armen.

– Jeg er virkelig glad for min kæreste, vi har det rigtig godt sammen. Det er jo en milepæl. Det er i hvert fald rigtig dejligt, fortæller hun til HER&NU.

Kærligheden er stadig privat

‘Året der gak” er et underholdende program, hvor man ser tilbage på det forgangne år i et stort satireshow, som bliver sendt på TV 2 Charlie.

På trods af at den nye kæreste nu er kommet i offentlighedens lys, er der stadig ikke meget nyt om den heldige mand.

Da journalisterne spørger den forelskede Mette Blomsterberg om, hvad hendes kæreste beskæftiger sig med til dagligt, er det ikke noget, hun har lyst til at udtale sig om.

Skilt efter 29 års ægteskab

Den 53-årige konditor afslørede tilbage i 2021, at hun og hendes daværende mand skulle skilles efter 29 års ægteskab.

– Det er ulykkeligt for os begge to – en virkelighed, som gør ondt, skrev hun dengang i et opslag, som hun delte på Instagram.

Parret har to voksne børn sammen.

To år senere har hun heldigvis fundet kærligheden igen og er nu lykkelig sammen med sin Jack. Men om offentligheden kommer til at lære hendes nye flamme bedre at kende i fremtiden, kan kun tiden viser.