Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Geggo går i søvne: Så galt er det gået indtil videre

Realitystjernen Stephanie ‘Geggo’ Karma Salvarli bliver ikke altid liggende i sin seng, når hun sover. Hun går nemlig i søvne, og det har skabt flere situationer, som hun tydeligt husker.

Stephanie Karma Salvarli, der også er kendt som Geggo, blev i den grad et kendt navn, da hun medvirkede i programmet ‘Familien fra Bryggen’. Her optrådte hun sammen med sin mor, mormor og onkel. Hvor det i starten især var onklen, den kendte bokser Mikkel Kessler, der var et kendt ansigt, så blev de tre kvinder i den grad berømte i hele landet efter deres medvirken i programmet.

I ‘Familien fra Bryggen’ kom man helt tæt på familien, og de var aldrig bange for at tale om nogle emner.

I en række stories på Instagram fortæller Stephanie Karma Salvarli, hvordan hun går i søvne. Det skriver HER&NU. Det har bragt hende i nogle specielle situationer.

Tændte for gassen

I opslagene fortæller hun om flere situationer, hvor det er gået galt for hende, når hun har gået i søvne.

– En anden nat tændte jeg gassen på mit gammeldags gaskomfur, lagde to hele æg – med skal – på en pande, og lagde mig til at sove, siger hun i en story på Instagram ifølge HER&NU.

Den situation hun omtaler skete dengang, hun var ryger. Hun er derfor rigtig glad for, at hun ikke nåede at tænde en cigaret, inden hun opdagede, at gaskomfuret var tændt.

Stephanie Karma Salvarli bor i dag sammen med ægtemanden Cengiz og parrets to døtre.

De har netop været i gang med at gennemrenovere deres drømmehus. Den process kunne seerne følge i programmet ‘Langt fra Bryggen’.

Har du selv oplevet at gå i søvne? Fortæl gerne om din oplevelse i artiklens kommentarspor på Facebook.