Jakob Ellemann-Jensen går på sygeorlov: Varmen strømmer ind fra kolleger

Vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen har efter et ildebefindende valgt at blive sygemeldt på ubestemt tid.

Efter et ildebefindende i sidste uge, der førte til undersøgelse på hospitalet, trækker den 49-årige forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen nu stikket på ubestemt tid.

Forsvarsministeren blev undersøgt, da han blev ramt af svær hovedpine og svimmelhed.

Det meddelte han mandag på sin Facebook-profil i et længere opslag, hvor han fortæller om sine bevæggrunde.

– Jeg har haft usædvanligt travlt igennem længere tid. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til, skriver han i teksten.

I sidste uge fik jeg et ildebefindende, som gjorde, at jeg røg en tur på Rigshospitalet, hvor jeg blev undersøgt. Jeg…

Posted by Jakob Ellemann-Jensen on Monday, February 6, 2023

Helbred prioriteres

Han skriver desuden, at han egentlig var opsat på at vende tilbage til arbejdet, men efter nogle dages overvejelser har han skiftet mening.

Derfor har Jakob Ellemann-Jensen, der blev udnævnt som vicestatsminister og forsvarsminister i december, valgt at prioritere sit helbred højest.

Privat er han gift med Anne Marie Preisler, og sammen er de forældre til en søn på fire år.

Troels Lund Poulsen overtager

Derfor er det på lægens råd, at han nu trækker stikket fra sit travle job på Christiansborg, og herfra overtager Troels Lund Poulsen Forsvarsministeriet så længe.

– Jeg kender Jakob som et meget pligtopfyldende menneske, og jeg ved, hvor meget han ønsker at gå på arbejde og løse opgaverne, skriver hans vikar i et Facebook-opslag.

Desuden overtager regionsrådsformand Stephanie Lose nu ansvaret for partiformandskabet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Statsminister sender hilsen

I kølvandet på sygemeldingen sender også statsminister Mette Frederiksen en varm hilsen til sin kollega.

– Hans krop har sendt ham en klar advarsel, og det skal man tage alvorligt. Jeg bakker selvsagt op om beslutningen, lyder det fra hende.

LÆS OGSÅ: Jakob Ellemann-Jensen hastet på Rigshospitalet

Vi ønsker Jakob Ellemann-Jensen rigtig god bedring!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!