Jesper Sørensen har knyttet særligt bånd: Her er hans nye ven

Jesper Sørensen har fundet en god støtte i dværgen Dan Jakobsen, og de to kan forstå hinanden på en hel særlig måde.

Den 25-årige Jesper Sørensen, der er kendt for at bære handicappet Progeria, har indenfor de seneste år fået en helt særlig ven.

De to mødte hinanden under en bytur i Jomfru Ane Gade tilbage i 2019, og de fandt straks ud af, at de har meget tilfælles.

For eksempel kunne de begge sætte sig helt aldeles ind i, hvordan det er, når børn peger og glor, når de kommer forbi, og så er de begge ret små mennesker.

– Det har jo vist sig at være det helt rigtige, jeg gjorde. Vi genkendte ikke bare hinanden på gaden – vi genkender utroligt mange ting i hinandens liv, siger Jesper Sørensen om venskabet til TV 2.

Venskabet blomstrer

Begge stammede desuden fra Nordjylland og havde de her særlige handicap.

Igennem dokumentaren ‘Drengen i den gamle krop’ vidste Dan Jakobsen allerede, hvem Jesper Sørensen var.

Jesper Sørensen ældes otte gange hurtigere end normale mennesker på grund af sit handicap, og Dan Jakobsen er til gengæld Danmarks mindste mand.

Jesper Sørensen blev fejret

Men selv om begge mænd lever med handicaps, så er de velfungerende i hverdagen, hvor de begge arbejder og kører bil.

I den nye TV 2-dokumentar ‘Jesper længe leve’ får seerne nu et indblik i de to mænds særlige venskab.

Her er Dan Jakobsen blandt andet med til at fejre Jesper Sørensens 25-års fødselsdag for nyligt.

Han var da også foregangsmand, da Jesper Sørensen blev overhældt med kanel, som traditionen byder, når man er ugift som 25-årig.

LÆS OGSÅ: Jesper Sørensens store TV-nyhed: Det skal der ske nu

Hvor lyder det bare som et fantastisk venskab!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!