Joakim Ingversen holder af sød familieaktivitet: Her er hans store passion med datteren

Den 35-årige vært på “Den Store Juniorbagedyst” Joakim Ingversen afslører en sød fritidsinteresse mellem far og datter.

Der bliver smagt på lidt af hvert, når Joakim Ingversen er vært på “Den Store Juniorbagedyst”, der bliver sendt på DR hver lørdag.

Her dyster børnene, der er i alderen 12-15 år, om at bage de bedste kagekreationer inden for både chokolade, fondant og kreative mesterværker i bageteltet ved Clausholm Slot.

Og nu fortæller den 35-årige bagedystvært, at han nogle gange tager inspirationen fra bageteltet med sig hjem i huset i Taarbæk i Nordsjælland, som han deler med kæresten og X-Factor vært Sofie Linde og deres to døtre.

Bager med datteren

For selvom hverken madlavning eller bagning er værtens stærke side eller interesse, sniger der sig alligevel lidt bagning ind i hjemmet. Det fortæller han i et interview til DR.

Her bager han nemlig med datteren Trine, der er fem år gammel.

I interviewet bliver Joakim Ingversen nemlig spurgt til, hvorvidt han kan finde på at bage, når han kommer hjem fra optagelse.

– Ja, det kan jeg faktisk godt, og jeg bager faktisk også med min datter, som er fem år. Det kunne være fedt, hvis hun blev ægte grebet af det; det gad jeg godt. Men så ville jeg nok mest være hendes assistent i køkkenet, fortæller han til DR.

Artiklen fortsætter efter opslaget….

Lækre yndlingskager

Selvom kager som fastelavsboller er blevet ret populære, er det mere de traditionelle bagværk, der har Joakims hjerte.  

Det fortæller han i DR-interviewet, hvor han afslører sit yndlingsbagværk. Og her er det altså wienerbrød, som falder mest i Joakim Ingversens smag. Nærmere bestemt tebirkes og frøsnappere.

Om det er wienerbrød, som bliver bagt i hjemmet, må stadig stå hen i det uvisse.

“Den Store Juniorbagedyst” løb af stablen i 2021, og tredje sæson sendes hver lørdag på DR1.

Hvor er han da en fantastisk far! Send gerne en varm hilsen til Joachim og datteren i kommentarsporet på Facebook.