Karsten Ree i stor nedgang: Er ikke længere milliardær

Den kendte ejer af Ree Park mistede i 2021 så mange penge, at han ikke længere kan kalde sig for milliardær.

Vi kender ham som den lune ældre herre med de lidt spøjse og sjove bemærkninger, og som ægtemand til ‘forsidefruen’ Janni Ree.

Men kækheden er måske ikke så stor for tiden, for den 76-årige eks-milliadær, som ellers er kendt for at være dygtig til både at skabe og holde på sine penge, blev i 2021 185 mio. kr. fattigere.

Det skriver Se & Hør, som har set på regnskaberne for Karsten Ree Holding C, som Karsten Ree ejer 100 procent af anparterne i.

Selskabet ejer flere selskaber – blandt andet i safari-branchen.

Formuen i Karsten Ree Holding C svandt sidste år ind fra 570 mio. kr. til 391 mio. kr. – hvilket betyder, at en tredjedel af selskabets værdi svandt ind i 2021.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Også i KR Holding A ApS, som Karsten Ree ejer 9 procent af, mens hans tre sønner ejer resten, har de oplevet stor nedgang.

Selskabet afsluttede 2021 med et underskud på 56,6 mio. kr. – heraf udgør Karsten Rees del godt 5 mio. kr.

I 2008 solgte Karsten Ree den Blå Avis til Ebay for 2,1 mia. kr, hvorefter han investerede knap en milliard i den kinesiske Alibaba-aktie. Siden er kursen for den aktie dog styrtdykket, og Alibaba er i dag kun en tredjedel værd i forhold til kursen i 2019.

Karsten Ree mistede desuden knap 800 mio. kr. på Amagerbankens krak i 2011.

Alle disse forhold betyder, at Karsten Rees ikke længere kan kalde sig milliardær.

Hvad tænker du om denne sag?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!