Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Keld og Hilda Heick vinker snart farvel til musikken: Vil gerne rejse og nyde livet

Der er dårlige nyheder til fans af Keld og Hilda Heick.

For duoen, der har udgivet deres sidste album ved navn ‘Hele vejen’, har planer om at trappe meget ned eller stoppe helt.

Det afslører de til et interview med BILLED-BLADET.

– Vi skal i hvert fald tænke på at skære ned. Vi vil lave meget mindre og måske også slutte helt af. Vi vil jo pokkers gerne have tid til at rejse og nyde livet lidt. Det ville være ærgerligt at gå hen og dø og så slet ikke nå alt det, vi gerne vil, siger Keld Heick. 

Bogreception med Annette Heick og Jesper Vollmer. Interview med dem om deres nye bøger, ‘Datteren’ og ‘Klub Vollmer’. Keld og Hilda Heick. Fredag 15. oktober 2021.

Keld og Hilda Heick, der begge er 75 år gamle, har siden 1981 turneret landet tyndt og optrådt med deres sange sammen.

Udover at synge sammen på scenen, har de også optrådt som duo i revy, og var sågar i 90’erne chef for Nykøbing Falster Revyen.

Men det lange CV i baggagen er de nu klar til at holde en velfortjent og mere permanent pause:

– Vi kan godt mærke, at vi er blevet 75 år, siger Keld Heick til BILLED-BLADET.

Vi ønsker parret held og lykke med fremtiden. Kan du forstå deres beslutning? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.