Kold luft mellem Mikkel Skelskov og Amalies mor: Her er hans ærlige ord om svigermor

Amalie Szigethys kæreste Mikkel har bestemt ikke godt forhold til svigermor Charlotte Lytton Kejser, som længe har været ude i kulden hos parret.

Torsdag aften stod det klart for offentligheden, at Mikkel Skelskov og Amalie Szigethy er et par, der trives i bedste velgående og som for alvor har fundet melodien.

Forretningsmanden Mikkel Skelskov stod frem på den røde løber med en lang kærlighedserklæring til sin kæreste, der også er mor til hans to døtre.

Så han lod ingen i tvivl om, at deres kærlighed blomstrer, og han også gerne vil giftes med smukke Amalie Szigethy.

Forhold er anstrengt

Men en, der er ude i kulden, er til gengæld Amalie Szigethys mor Charlotte Lytton Kejser, som lige nu ikke er på talefod med sin datter.

Det gælder også svigersønnen Mikkel Skelskov, der erklærer, at han heller ikke har en varm forbindelse med sin svigermor.

– Det har vi stadigvæk (et anstrengt forhold red.) Jeg tror i virkeligheden, vi laver, man kan kalde den moderne 30-års krig, fordi jeg har ikke tænkt mig at blive gode venner med hende lige foreløbig, siger Mikkel Skelskov ærligt.

Mikkel Skelskov Amalie Szigethy
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Svigermor er ude

Hvad har hun da gjort?

– Ja, hvad har hun ikke gjort? Altså hvis jeg skal fortælle alt, hvad hun har gjort, så kommer jeg ikke ind og se premieren i dag, men jeg bryder mig ikke om hende, og så er det sagt, uddyber Mikkel Skelskov til Newsner Danmark.

Herefter bliver Amalie Szigethys kæreste spurgt til den retssag, han lige nu står overfor, hvor han er anklaget for at hvidvaske millioner af kroner.

Sagen er kendt som Operation Greed og kører i Østre Landsret. Det er en af danmarkshistoriens største sager om hæleri og hvidvask.

– Jeg synes, det går meget godt. Det er selvfølgelig svært at svare på, inden der har været domsafsigelse, men den er færdig om to år, så jeg tager det, som det kommer, lyder det.

Frygter ikke fængsel

Hvordan er det at have det hængende over hovedet i så mange år?

– “Altid frejdig når du går”. Det er et gammelt citat – det betyder, at jeg tager det, som det kommer. Nu må vi se, hvad der sker. Jeg er fortrøstningsfuld.

Mikkel Skelskov afviser desuden, at han frygter en fængselsdom efter at have gået tre år i gymnasiet. Det er halvandet år siden, han fik en fængselsstraf, som han dengang ankede.

Det er først for nyligt, at denne ankesag blev indledt og efter 125 dage retsdage vil der i efteråret 2025 falde dom i sagen.

Ærlige ord fra Mikkel Skelskov!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!