Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Kongehuset deler sjældent foto fra Joachims fødselsdagsfejring: ‘Hvor er det godt at se’

Fredag fylder prins Joachim 50 år, og i anledning af den runde dag blev han mandag fejret med en særlig fødselsdagskoncert.

Koncerten bød på både opera, kammermusik og danske sange og fandt sted på Bellevue Teater. Det danske kongehus har delt en række billeder fra festlighederne, og særligt ét skiller sig ud fra de andre.

Billedet viser en glad fødselar sammen med sin storebror – kronprins Frederik – og det får Facebookbrugerne til at juble:

– Hvor er det godt at se de to herrer sammen. Det er en alt for sjælden ting. Det må næsten være et nyt billede til vor mors skrivebord.

– Et dejligt og lidt for sjældent billede af de 2 sammen.

– Dejligt at se ham så glad og skønt billede af to brødre. Love it.

I anledning af H.K.H. Prins Joachims 50-års fødselsdag på fredag blev der i aftes afholdt fødselsdagskoncert med både…

Posted by Det danske kongehus on Tuesday, June 4, 2019

Udover kronprins Frederik deltog blandt andet prinsesse Marie i koncerten – og kongehuset har også delt skønne billeder af hende og prins Joachim. Kronprinsesse Mary var ikke til stede under fødselsdagsfejringen, fordi hun er i Canada.

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Festlighederne i forbindelse med den runde dag er dog ikke forbi endnu.

Fredag aften vil dronning Margrethe nemlig være vært for en middag i anledning af prins Joachims 50 års fødselsdag.

Nu ønsker vi prins Joachim stort tillykke med de 50 år! Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, hvis de også er vilde med det danske kongehus.