Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kronprins Frederik deler private billeder: Dyrker svedig motion i USA

Kronprins Frederik kan lide at holde sig aktiv, og distancen betyder ikke det store. Denne gang er han i hvert fald taget hele vejen til USA.

Kronprins Frederik er en aktiv mand, som ikke siger nej til en løbetur.

Det gjorde han i hvert fald ikke denne tidlige morgen, hvor Kronprinsen blev fotograferet på sin løbetur gennem populære Central Park i New York.

Kronprins Frederik ser ud til at nyde turen i fulde drag dømt ud fra smilet på læben. Kongehuset har nemlig delt flere billeder fra løbeturen i et opslag på Instagram.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

– Mens Manhattan vågnede tidligt i morges deltog Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i en morgenløbetur i Central Park, som er kendt som ”New Yorks grønne lunge”, skriver Kongehuset i teksten til billedet på Instagram.

Kronprinsen løb turen sammen med Danmarks FN-ambassadør Martin Bille Hermann og et hold løbeentusiaster, som kan ses på billederne.

Løbeturen i New Yorks populære parkomåde skete i forbindelse med en helt speciel anledning, skriver Kongehuset i opslaget.

– Løbeturen var en optakt til lanceringsreceptionen for Danmarks kandidatur til en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-2026.

I morgen deltager kronprins Frederik og kronprinsesse Mary nemlig i en reception i de storslåede omgivelser i New York i forbindelse med en generalforsamling i FN.

Se alle billederne nedenfor ved at trykke på den hvide pil i højre side på billedet.

Overtager dronningens værtsrolle

Kronprins Frederik er en travl mand. Efter at det er kommet frem, at dronning Margrethe er blevet syg med corona, overtager kronprins Frederik og kronprinsesse Mary nemlig værtsrollen til dronningens fest på fredag.

Kongehuset har meddelt, at dronning Margrethe er blevet testet positiv for corona. Derfor har hun også været nødt til at aflyse alle sine forpligtelser resten af ugen.

Nu overtager kronprinsparret værtsopgaven til festen, hvor Dronningen egentlig skulle være hovedperson og vært for festlighederne.

Ønsk gerne kronprins Frederik en god tur i kommentarfeltet under artiklen på Facebook.